Et lyserødt cover, en 50+-kvinde, en ældre herre og sentensen: "The life you love may be your own". Vi forberedte os på en film med utroskab og nyt parforhold, der skildres som den helt rigtige løsning. Det er også filmen i korte træk.
Pippa er 50+ og er gift med den 30 år ældre succesfulde forlægger Hugh. Hugh har ønsket, at de flytter i en lejlighed, men Pippa kan ikke rigtig finde sig til rette med det.
Filmen veksler meget mellem fortid og nutid. Pippa blev på den ene side forgudet af sin mor, der næsten brugte hende som påklædningsdukke. På den anden side følte Pippa tit skyld over, at moderen havde det dårligt, når hun havde taget piller, som giver hende humørsvingninger. Pippas far var præst - vi ser ham tale i kirken - om korset med lodret bjælke, der peger mod himlen, og vandret bjælke, der symboliserer livet på jorden. Men hjemme ser vi ham ikke træde i karakter.
En dag bliver det nok for den 16-årige Pippa, så hun flygter til sin tante, der viser sig at være lesbisk. I det miljø går hun med til at blive æggende fotograferet, fordi hun derved får opmærksomhed. Hun flygter dog derfra og ender i pillemisbrug i et tvivlsomt miljø. Filmens bedste øjeblikke er der, hvor den skildrer sammenhængen mellem barndom og voksenliv.
En dag falder Hugh for hende og kan give hende den tryghed, hun har savnet hjemme. Hun lægger sit liv om og får tvillinger, som hun ønsker at være en god mor for. Hun føler selv, at hun går i den anden grøft med opdragelsen, i forhold til det, hun har mødt hjemme.
Pippa er den perfekte hustru og en vellidt nabo, man gerne spørger til råds. Nabokonen Dot har problemer med sin 35-årige søn, Chris. Pippa snakker med Chris på et tidspunkt og spørger til hans liv. Han er blevet fyret og skilt fra en Jesus-freak. Som 17-årig søgte han ind på et jesuitterseminar, fordi han ville være præst. Han blev afvist og har nu mistet troen på, at Gud kan forklares gennem én bog. Der er dog noget, der tyder på, at han ikke kan lyve, og han har en religiøs tatovering.
Da Pippa finder ud af, at Hugh har en affære, krakelerer hendes facade, og hun udøser sit hjerte hos Chris. Måske skal Chris være et billede på Kristus, men hvor ynkeligt, hvis det er tilfældet.
Filmen har sine gode passager, men det er svært at blive klog på, hvad den egentlig vil, og det er måske filmens største problem. Dermed bliver den så underligt uvedkommende. Der er flere relationer til kristendommen, men man fornemmer samtidig en grundstemning af kritik mod det kristne budskab. Det gennemgående tema er ægteskabet, men der vises ikke ét eneste "almindeligt", sundt ægteskab.