The Prestige

Af: Peter Jerup-Thise
Tryllekunstnerne Robert og Alfred er efter en ulykke blevet dødsfjender. Kampen om at blive bedst kommer til at kræve drastiske ofre.

Robert Angier og Alfred Bordon starter som medhjælpere for en af de mange tryllekunstnere i London i slutningen af 1800-tallet. De er forhåbningsfulde begge to og arbejder hårdt, men deres prioriteringer er vidt forskellige. Begge vil de være den bedste, men mens Bordon viser sig langt mere villig til at bringe de rette ofre for kunsten, er Angier langt mere bundet til sin kone, der også er med i tryllenummeret.

Under en forestilling omkommer Angiers kone, og det ser ud til at være Bordons skyld. De to bliver nu ikke blot uvenner, men også konkurrenter, da de begge starter op som selvstændige tryllekunstnere.

Al ære bliver tilsidesat i kampen om at blive den bedste, og de både stjæler, udspionerer og slår tilsyneladende endda ihjel for det. Men ingenting er som det ser ud til i tryllekunstens verden.

Christopher Nolan har igen slået pjalterne sammen med sin manuskriptforfattende lillebror, Jonathan, og det har vist sig at være en rigtig god ide. De to brødre har før stået for fx "Memento" og Batman Begins – begge har været succeser, både hos publikum og anmeldere, og det lader det også til, at "The Prestige" bliver. Den har allerede høstet stor ros blandt anmeldere rundt om i verden, og det er ikke uden grund.

Nolan er nemlig lidt af en mester, når det kommer til det at skrue en solid thriller sammen. Plottet er originalt, historien er, selvom den er lidt banal, overraskende fængende og så har den det, som alle Nolans film har: et godt twist. Og det er endda et, der, trods utallige ledetråde hele vejen gennem filmen, ikke kan gennemskues fuldstændigt.

Nolan er svær at sætte i bås, da han dels ikke har lavet ret mange film, (faktisk kun fem styks, plus en kortfilm), og dels spænder ret vidt i sine film. Men et fællestræk ved dem er, at de alle er en rejse i menneskesindet. De viser både de gode sider, men også, og nok især, de dårlige.

Således også i "The Prestige", hvor ulykken, der tager livet af Robert Angiers kone bliver startskuddet til en regulær tvekamp mellem Angier og Bordon.

Efterhånden som de hver især bliver bedre kunstnere, bliver de også mere skruppelløse og samvittighedsløse som mennesker, og grænsen mellem rigtigt og forkert bliver mere og mere flydende. De stjæler rask væk hinandens tryllekunster og hemmeligheder, og kampen om at blive den bedste bliver også til en kamp på liv og død.

Nolan benytter sig meget af flashback-fortællestilen, og det er, hvis det bliver gjort rigtigt, en meget effektiv måde at holde sit publikum fanget på.

Et eksempel: "The Prestige" begynder midt i filmens egentlige handling. Den figur, der skal vise sig at være Angier, dør under et nummer, og Bordon, der tilsyneladende forsøger at hjælpe, ser pludselig meget skyldig ud. Bordon bliver dømt for mordet på Angier, og dennes tanker bliver synlige for os gennem dagbogen, der bliver leveret til den nu dødsdømte Bordon. Således får vi hele historien fra Angiers vinkel. Ikke langt henne i filmen stjæler Angier så Bordons dagbog. Nu bliver også Bordons tanker synlige for os, og vi kommer helt ind i hovedet på begge hovedpersoner. Simpelt lavet, men effektivt.

Umiddelbart ser det ud til, at filmen ikke beskæftiger sig sønderligt meget med det overnaturlige; faktisk bliver hele tryllekunstnerens verden lige pludselig meget uromantisk, da man virkelig får at se, at, i hvert fald ikke alle, kan trylle fuglen væk og få den tilbage i god behold. Alle tricks er bare synsbedrag, og al magien har en simpel forklaring, men alligevel bliver en, ifølge filmen, noget mystisk personlighed fra 1800-tallet draget ind i historien og bliver dermed hovedpersonen for mystikken i filmen.

Videnskabsmanden Nikola Tesla, der i 1899, hvor filmen foregår, arbejder i Colorado Springs, bliver gjort til opfinderen af en maskine, der rent faktisk kan gøre noget overnaturligt. Ingen af filmens personer ved præcis, hvad det er, og det gør vi selvfølgelig heller ikke. Man ved måske ikke engang helt, hvad den virkelige Tesla lavede... Det overnaturlige, der i hele filmen er enormt underspillet, kommer til sidst til at spille den helt afgørende rolle.

"The Prestige" er ikke nogen "vigtig" film – sådan at forstå, at den ikke på nogen måde beskæftiger sig med noget politisk, noget religiøst eller nogle af de vigtige temaer i livet, der nogle gange kan optage os, men det er velovervejet og intelligent underholdning, og den forsøger heller ikke på at være mere. Nolan er en udmærket og en på mange måder meget klassisk instruktør, og det viser han også med "The Prestige". Han er ikke meget for CGI-effekter og holder det på et absolut minimum. I stedet satser han på fortællingen, det visuelle, (settings og en ret fantastisk klippeteknik) og personerne. Og det kan han.

Ovenfor skriver jeg, at Nolan altid beskæftiger sig med menneskesindet og de dårlige sider af vores personligheder; og selvom det også gælder for "The Prestige", er det ikke det bærende element i filmen. Det er fortællingen. Derfor fungerer den, og derfor får den også den ros, den fortjener.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---