The Power of the Dog

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Ranchejeren Phill mobber sin bror og hans familie ekstremt meget. Det viser, hvor voldsomt voksenmobning kan virke, og filmen er uden håb. Det er en ekstrem flot film, men hvad vil den?

EN WESTERN UDEN HÅB 

Filmens titel er hentet fra et bibelcitat, som er med i et begravelsesritual, der dukker op i filmens slutning. "Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene," hedder det i den danske bibel (Salme 22,21). Hele salmen kan læses som en profeti om langfredag, men her bruges det til noget helt andet, så vidt jeg kan se. Hvad instruktøren vil med titlen, var en gåde for mig, indtil jeg havde set filmen to gange, og tænkt over den et stykke tid mere. Jeg tror nok, jeg ved det nu, men forklarer jeg det, kommer jeg til at røbe filmens plot.

Eminent, men hvad vil filmen
Med min indledning ønsker jeg at signalere, at det ikke er let at blive klog på, hvad meningen er med denne film, som på mange måder er fantastisk. Instruktøren Jane Campion har skrevet filmens manuskript ud fra en roman med samme titel fra 1968 af Thomas Savage, og hun har gjort et fantastisk arbejde med skuespillerne. Cumberbatch og Dunst har to meget vanskelige roller, som de klarer til højeste karakter. Selvom det er Benedict Cumberbatch, der i perioder gør filmen ret ubehagelig at se, så er det alligevel hans præstation, der gør det hele troværdigt. Er der ingen grænser for, hvad den mand kan få til at lykkes? Kamerafolk, scenografer, komponist, klippere, og hvem der ellers har bidraget, har alle gjort et næsten perfekt job. Filmens kunstneriske side er kort sagt eminent. Men hvad vil instruktøren med filmen?

Alt drejer sig om de fire hovedpersoner. Rundt om dem ser vi en del andre, men de er alle perifere. Der er brødreparret Burbank, som ejer en kvægranch i Montana i 1925. Phill Burbank (Benedict Cumberbatch) er den dominerende hovedperson. Dominerende skal opfattes helt bogstaveligt. Så er der hans bror George Burbank (Jesse Plemons), der på et tidspunkt omsider trodser sin dominerende bror og gifter sig med enken Rose (Kirsten Dunst). Hun har den store teenagesøn Peter (Kodi Smit-McPhee), der skar sin far ned, da han havde hængt sig. Filmen handler om det psykologiske spil imellem disse fire personer og de psykologiske knuder i den enkelte. Og det er bestemt ikke et lystspil med happy ending.

Tilsyneladende en western
"The Power of the Dog" er tilsyneladende en western. Men en western er normalt båret af håbet om, at det skal nok blive godt engang. I denne film er der intet håb. En western rummer normalt en eller måske endda flere helte, som overvinder det onde. Her er ingen helte, og ondskaben bliver ikke overvundet. Der bliver ikke løsnet et eneste skud, og der er ingen værtshusslagsmål. Der er et par indianere, men de er der kun, fordi der er brug for opkøbere af kohuder. Scenografien er gennemført med masser af cowboy-hørm, men egentlig kunne plottet passe lige så godt et andet sted og på et andet tidspunkt i verdenshistorien. Jeg nævner dette for at western-elskere ikke skal blive skuffede, for i sig selv er det ikke et minus ved filmen.

Ekstrem voksenmobning
En anmelder, som gav filmen 6 stjerner, overvejede om ikke det er den første ægte queer-cowboyfilm. Måske spiller den forståelse med i filmens helt overvældende modtagelse i Hollywood. Men jeg oplevede ikke det kønspolitiske som påtrængende. Alternative kønsopfattelser forsvares ikke og bruges ikke som undskyldning eller forklaring på noget. Men filmen handler i høj grad om ekstrem voksenmobning, og hvor meget det kan skade. Det behandles ikke på en konstruktiv måde. Der er ingen gode løsninger i filmen i det hele taget, og der er intet håb - bortset fra det, man selv kan lægge i udgangsscenen.

"The Power og the Dog" har fået 12 Oscarnomineringer, bl.a. for bedste film, og den har vundet en BAFTA for bedste film og bedste instruktør.

Kan ses på Netflix

---