The Phoenician Scheme

Af: Christoffer Winther West
I denne nye film af Wes Anderson møder vi Zsa-Zsa Korda, der forsøger at stadfæste sit eftermæle. Bliver det et fantastisk byggeprojekt eller genrejsningen af familien?

SKAL ALLE PLANER FØRES UD I LIVET? 

En skrupelløs forretningsmand
I filmen “The Phoenician Scheme” møder vi Zsa-Zsa Korda (Benicio Del Toro), der igennem sit liv har hutlet sig igennem den ene store forretningsaftale efter den anden. Nogle gange har han manipuleret markedet, og andre gange har han brugt ufine metoder som lejemordere osv.

Efter et utal af nærdødsoplevelser har han endelig besluttet sig for at stoppe sit foretagende og efterlade alt til sin fremmedgjorte datter, Liesl (Mia Threapleton). Dette sidste byggeprojekt skal være hans sidste - koste hvad det vil!

Liesl blev dog efterladt i et kloster, og i hendes vej til at blive nonne har hun dog fået adskillige samvittighedsskrupler med farens forretningspraksis. Hun indvilliger dog i at sætte Zsa-Zsa på prøve og følge ham i hans rejse ud i verden for at få lukket det budgethul, onde forretningsmænd har skabt. For måske er han slet ikke så slem, som rygtet siger.

Ny vin på gamle sække
Filmen er instrueret af Wes Anderson, og hvis man kender stilen, er man slet ikke overrasket. Den følger alle de kendetegn, som mange elsker, og mange elsker at hade. Det er alt fra farver, papkulisser, filmvinkler og skøre indfald i manuskriptet. Det hele er, som det plejer, men på en eller anden måde føles det hele mere kunstigt, end det plejer. Umiddelbart klæder det ikke filmen. Hvor særprægetheden tidligere i Wes Andersons karriere har hjulpet til at understrege den følelsesmæssige akavethed mellem figurerne, så er der ikke det samme på spil her. Måske mest af alt fordi historien ikke er vedkommende på samme måde.

En tynd omgang, med små glimt af guld
Filmen er grundlæggende set ikke lige så god som tidligere film af Wes Anderson, hvilket er ærgerligt, da han har en tendens til at tiltrække store skuespiller til selv små roller. Noget af problemet er, at plottet ikke holder. Det har simpelthen ikke samme følelsesmæssige tyngde som i tidligere film, fx Asteroid City, The French Dispatch eller Moonrise Kingdom. Det er fint nok, og heller ikke blottet for dybde - det er bare ikke helt nok.

Det bliver heller ikke hjulpet på vej af flere dårlige skuespilpræstationer. Særligt falder Michael Cera og Benedict Cumberbatch igennem og leverer, efter min mening, nogle af deres livs dårligste roller. Især er Michael Cera slet ikke sjov, hvilket ellers er hans varemærke. Der er dog andre, der gør det godt, og jeg nød særligt Richard Ayoade som terroristen Sergio og Riz Ahmed som Farouk.

Selvransagelse uden tilgivelse
Selvom filmen grundlæggende set handler om at gøre op med fortidens synder, så bliver den del af historien aldrig nærværende. Det driver handlingen fint frem, men selv, hvor hovedpersonen møder Gud, søger han ikke tilgivelsen. I stedet søger han finansieringen, og delene af filmen, hvor Zsa-Zsa gør op med sit liv, bliver korte små klip i en ellers almindelig længde spillefilm. Den er sat til en censur på 11 år, hvilket er fint. Der er vold, men det er så tegneseriekarikeret, at man ikke kan tage det seriøst.

Bare en film
Alt i alt er det en fin nok film fra en af vor tids nok største instruktører. Den er ikke god nok til at gå en omvej for at se, men den er heller ikke dårlig nok til, at man skal undgå den. Det er bare en film - ligesom så mange andre.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray

---