The Passion of the Christ

Af: Henrik Højlund
For nogle vil filmen være dybt bevægende - for andre vil budskabet overdøves af larmen fra blod, kødtrævler og støn.

BLODIG FILM

Jeg havde set frem til filmen med en blanding af positive forventninger og bange anelser.

Positive forventninger fordi skuespilleren og filmens instruktør Mel Gibson personligt har hostet op med 180 mio. kroner for at realisere det, der for ham har været et tros-projekt i mere end én forstand. Bange anelser fordi samme Mel Gibson, både når han vælger roller og laver film (”Braveheart”), stort set vælger i den temmelig kulørte, hårdtpumpede ende.

Positive forventninger fordi noget, der ligner et samlet kristeligt USA, med det samme har taget filmen til hjerte. Bange anelser fordi et stort set samlet amerikansk anmelderkorps har ladet kritikken hagle ned over filmen.

Positive forventninger fordi den efter omtalen at dømme skulle være både historisk realistisk og tæt på det bibelske budskab. Bange anelser fordi den efter anmeldelsernes dom i sin realisme, og det vil sige blodighed, kammer over og dækker for budskabet.

Bange anelser opfyldt
Både mine positive forventninger og bange anelser blev opfyldt.

Men opfyldelsen af de bange anelser kom til at fylde mest. Filmen er simpelthen for blodig. Alt for blodig. Alt for langsomt (ufatteligt mange slow-motion scener), udpenslende, udtværende fikseret på de fysiske lidelser ved tilfangetagelsen, piskningen og korsfæstelsen.

Jeg er ikke i tvivl om, at sådan omtrent er det virkelig sket (om end Jesus får så mange rene uppercuts undervejs, at jeg er i tvivl om, at noget menneske overhovedet kunne have stået på benene efter bare et par stykker af dem).

Men jeg er til gengæld stærkt i tvivl om frugtbarheden af at udpensle hændelserne på den måde. Mel Gibson mangler simpelthen fuldstændig sans for antydningens langt stærkere kunst.

Hvis man eksempelvis vil vise os koncentrationslejrenes ufattelige lidelser, gør man så det bedst ved at tvære disse lidelser ud over lærredet i samtlige små og store detaljer? Nej, vel. Det virker simpelthen ikke. Vi får kun kvalme af det.

Budskabet om menneskets grænseløse talent for ondskab trænger langt stærkere ind ved antydningens kunst. Ved den indirekte meddelelse så at sige. Ved f.eks. billeder af børn. Alene et barneansigt fuld af lidelse, det er nok til, at vi oprøres dybt og længe.

Det samme gælder en Jesus-film, som vil oprøre og bevæge. Mel Gibson skulle have haft tiltro til den menneskelige indlevelsesevne. Når den får lov til at arbejde, virker det langt stærkere.

Oprigtigt forsøg
Har filmen intet godt at byde på? Jo, som nævnt, mine positive forventninger blev også opfyldt. Der er flere filmtekniske godbidder, der er gode dialog-scener, særlig mellem Jesus og Pilatus, Jesus-figuren er dejlig ligetil, usentimental, ligeså Jesu mor, Maria.

Og grundlæggende gør filmen et oprigtigt forsøg på at holde fast i budskabet, i meningen med det hele, i den åndelige kamp bag den synlige overflade: Jesu kamp mod Satan, kampen for at gå planken ud og blive det syndoffer, som må bringes for vores frelses skyld.

Men lige præcis budskabet overdøves af larmen fra blod, kødtrævler og støn. Mel Gibson er formodentlig af den overbevisning, at jo mere realistisk, desto klarere budskab. Men dér skulle han have læst bedre på forlægget. Udpensles Jesu lidelser i bogen? Overhovedet ikke. De omtales kort og næsten nøgternt. Men det virker. Og budskabet lyser klart og rent.

Vi venter endnu
Filmen vil utvivlsomt dele den danske kristenhed. For nogle vil filmen være dybt bevægende, måske endda skelsættende. Og Gud ske tak, hvis det sker. Jeg selv fik nok med den ene omgang. Jeg glæder mig i stedet til påskegudstjenesterne, hvor jeg vil gøre mit til at fastholde en trods alt afgørende og stærk pointe i filmen: Det store frelsesdrama skete under såre menneskelige, pinefulde vilkår.

Da Jesus siger til røveren: ”I dag skal du være med mig i Paradis”, gør han det indsmurt i slim og blod og med sprukken stemme. Ikke noget syn for guder.

Filmen rummer tegningen til noget stort. Men det tværes ud i blod. Vi venter endnu på Jesusfilmen. Sludder. Vi venter på Jesus selv. Titusind gange bedre end den film, der måske aldrig bliver lavet.

Kilde: Indre Missions Tidende

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

Se artiken Jesus i instruktørernes billede.

---