The Passion (serie)

Af: Carsten Riis Jensen
Ny Jesus-film med fokus på den "menneskelige" Jesus og på folkets, præsternes og romernes reaktion på Jesus.

Jeg har det med BBC's tv-serie "The Passion", som jeg har det med The Bible-filmseriens Jesus-film med Jeremy Sisto: Det bedste ord til at beskrive mit forhold til de to film er ambivalens. Der er i begge tilfælde tale om flotte, velproducerede film, men de tager sig begge nogle friheder og tilføjer elementer, som i bedste fald er yderst tvivlsomme. I filmen med Jeremy Sisto får vi en postmoderne, rødhåret Jesus, som om natten drømmer om nyere tids verdenskrige, og som er i tvivl om, hvem han virkelig er.

I den nye tv-serie fra BBC møder vi Jesus sat ind i en verden, der virker meget "britisk" og meget cowboy-agtig. Der er meget ny dialog i filmen, og med "ny" mener jeg dialoger, som ikke findes i Bibelen. Jesus siger mange ting i filmen, som er opdigtet.

BBC's tv-serie blev vist i England i påsken 2008 og udkom på dvd i 2009. Desværre er der en række fejl, som kan virke irriterende, i de danske undertekster.

Instruktøren, Michael Offer, ønskede at lave en "opdateret" udgave af den gamle "Jesus af Nazareth" (med Robert Powell), som er blevet vist mange gange på tv i Danmark. Og samtidig ønskede man at bevæge sig væk fra Mel Gibsons voldsprægede udgave i The Passion of the Christ – og i stedet lave noget i stil med Pasolinis Mattæusevangeliet. En mellemting mellem Gibsons udgave (som ifølge iMichael Offer "drænede Jesus for åndelighed") og Zeffirelli's Jesus af Nazaret (som ifølge Michael Offer var alt for åndelig).

Forfatteren til tv-serien, Frank Deasy, fortæller også i et interview, at han ønskede at portrættere Jesus som den meget "menneskelige karakter" fra Mattæusevangeliet og Lukasevangeliet, i modsætning til den meget gudedommelige Jesus i Johannesevangeliet. Manden, som spiller Jesus - den forholdsvist ukendte skuespiller Joseph Mawle, var i øvrigt 33 år gammel, da man indspillede tv-serien.

I tv-serien har man valgt en ny indgangsvinkel: At vise bibelberetningens kontekst.

Beretningerne fra Bibelen fortælles fra tre synsvinkler, nemlig fra de religiøse autoriteter, romerne og Jesus. Det betyder, at der er rigtig mange ekstra scener, som ikke er beskrevet i Bibelen, men som dog uden tvivl sagtens kunne være sket på cirka denne måde. Ind imellem de scener, der beskriver ting direkte fra Bibelen, møder vi lange passager med farisæerne i samtale, romerne i samtale – og såmænd også Jesus i samtaler, som ikke er beskrevet i Bibelen.

Et eksempel på sidstnævnte er en samtale, Jesus har med Judas, hvor han spørger ham: "Tror du?" Judas svarer: "Vi tror alle sammen. Vi vil alle sammen gerne tro dig." Herefter siger Jesus til ham: "Se ind i dit hjerte. Hvad ser du der?" hvorefter Judas bryder sammen og går sin vej. Man ser nu Jesus sidde alene tilbage med tårer i øjnene, hvorefter han siger: "Jeg er ked af det [på dine vegne], Judas."

Fordi filmen fokuserer på påskeugen, har man valgt at lade Jesus gøre og sige ting i filmen, som han i virkeligheden – ifølge Bibelen – gjorde og sagde på et langt tidligere tidspunkt. Det er altså en af de (mange) friheder, man har taget sig i filmen, men det har ikke nogen god effekt, for der dvæles ikke ved ordene, ved undervisningen, men klippes blot videre til næste begivenhed. Og som kender af Bibelens beretninger kan disse scener, som altså foregår på andre tidspunkter i Bibelen end i filmen, virke en smule irriterende.

Som nævnt er det den "menneskelige" Jesus, der fokuseres på i "The Passion". Det gør både filmen interessant og problematisk. Det interessante består i den ekstra dialog, og det består i høj grad også i, at disciplene fremstilles som unge mennesker, der virkelig har store problemer med at forstå Jesus (man ser tilmed også Jesu mor, Maria, skælde ham ud). Det problematiske består i, at man f.eks. helt har fjernet ethvert mirakel. Flere gange i filmen befinder Jesus og disciplene sig ved Betesda Dam, men i stedet for – som i Bibelen – at helbrede, så knæler Jesus og disciplene blot ned og hjælper de syge med at vaske deres sår.

Endnu mere problematisk er de afgørende scener fra forhøret hos Det jødiske Råd og Pilatus, korsfæstelsen og opstandelsen. Hvad forhøret angår, er det en nærmest "arrogant" Jesus, der bliver afhørt. Da et af de falske vidner fortæller, hvad han har hørt Jesus sige, svarer Jesus: "Det har jeg aldrig sagt." Hvad korsfæstelsen angår, har man taget sig mange filmiske friheder: Da Jesus er korsfæstet, står der ingen andre ved korset end soldaterne, Johannes og Maria. Der er ingen præster, ingen forbipasserende, som håner ham. Og så er der selve måden, han bliver korsfæstet på: Med hænder stikkende opad, op over hovedet, og med naglerne ind midt på armene. Og mens han hænger der, siger han til Gud: "Jeg har elsket dig af hele mit hjerte" – og man hører ikke de egentlige, velkendte "korsord". Efter hans død, er der ikke noget med, at himlen formørkes, osv. – altså ingen mirakler.

Da Jesus er død, kommer Josef af Arimatæa løbende. Vi ser ham forinden dristigt bede Pilatus om lov til at begrave Jesus – og vi får også en interessant scene, hvor de andre præster i Rådet skælder ud på Josef, fordi han vover at lade en gudsbespotter begrave. Det er interessante scener, som stemmer overens med Bibelens beskrivelser. Problemet er imidlertid, at den grav, Jesus placeres i, befinder sig midt ude i stenørkenen og ikke i en have, som beskrevet i Bibelen. Da Jesus er opstået, ser man de to vagtsoldater kommende gående inde fra byen: De har lige været henne og købe noget at spise. Ikke noget med et jordskælv eller skræmte soldater her. Og det er kun Maria Magdalene, der er ved graven.

Efter opstandelsen kommer der nogle interessante scener med disciplene, som indbyrdes diskuterer, hvorvidt Jesus virkelig var Guds søn, eller om han bare troede, at han var det. Og så er det, at han viser sig for disciplene. Den afgørende scene med Thomas, der tvivler, er udeladt.

Filmen slutter ikke med en egentlig missionsbefaling, men med, at man ser Jesus sammen med Peter - igen ved  Bethesda Dam i Jerusalem, hvor de sidder og vasker de syges sår. Og Jesus siger til Peter: "Elsker du mig?" (altså endnu en scene fra Bibelen puttet ind i en ny kontekst). Peter svarer: "Du ved alt. Du ved, jeg elsker dig." Jesus siger: "Pas på dem. Udbred mit budskab. Når Helligånden kommer over dig, vil alle mennesker forstå dig."

Forinden er der nogle ret interessante scener: Man ser Pilatus forlade Jerusalem sammen med sin hustru. De er tilfredse med deres arbejdsindsats. Og man ser ypperstepræsten Kajfas stå med sin hustrus nyfødte barn. Det er tydeligt, at han opfatter den vellykkede fødsel af barnet som et tegn fra Gud på, at han gjorde det rigtige, da han lod Jesus korsfæste.

Man kan sige, at meget af det "hellige" i Bibelens evangelieberetninger er skåret væk i denne film. Man får et interessant indblik i de sociale og kulturelle forhold på Jesu tid. Man får et indblik i romernes, jødernes, præsternes og disciplenes tanker og liv. Men den helt klare evangelieforkyndelse mangler. Miraklerne mangler. Det "hellige" mangler.

Jeg mener bestemt ikke, at der er tale om en reel afløser for Zeffirelli's storfilm, "Jesus af Nazareth". Filmen "The Passion" fokuserer kun på påskeugen og har intet med om Jesu fødsel, Jesu mirakler, osv. Til gengæld får man en film, hvor mange af scenerne er "interessante" og bemærkelsesværdige, dvs. de scener, hvor manuskriptforfatteren fokuserer på den ekstra dialog og på beskrivelsen af de sociale og kulturelle forhold. Jeg er langt mere begejstret for "Johannesevangeliet", som er en ord-for-ord filmatisering af evangeliet – og som derfor ikke har plads til indholdsmæssige friheder.

Jeg venter stadig på den "ultimative" Jesus-film.

En række links til sider, som omhandler og diskuterer filmen:

biblefilms.blogspot.com - en.wikipedia.org - www.bbc.co.uk

---