The Nun

Af: Christian Riis Jensen
Skuffende gyserfilm som massivt benytter den katolske kirke som kulisse, men som går helt på tværs af kirkens teologi.

MASSIV SKUFFELSE 

Det er ikke værd at sætte forventningerne for højt til denne film. Filmen fokuserer primært, ligesom "Annabelle" og Annabelle 2, på den onde skabning, som lægger navn til filmen. I dette tilfælde er det dæmon-nonnen, som også er med i Nattens dæmoner 2. På biografplakaten står der "Vær vidne til det mørkeste kapitel i Nattens dæmoner-universet", men der burde stå "ringeste" i stedet for "mørkeste".  Instruktøren bag de anerkendte forgængere, "Nattens dæmoner 1 og 2", James Wan, er med i produktionen, men overraskende nok på det punkt, hvor filmen skuffer allermest: historien.

Forgængerens dyd er The Nun's død
Efter at "Nattens dæmoner 2" fik særdeles gode anmeldelser, har producenterne nok tænkt, at man nok godt kunne presse citronen yderligere. For det, de har gjort, er, at de har taget den mest ikoniske karakter fra deres mest succesrige film og forsøgt at skabe en historie ud fra dens påklædning. "Vi laver en gyserfilm, hvor omgivelser, gyserelementer og historien har noget med en nonne at gøre."

Det er i hvert fald ikke endt særlig godt. For det første: hvorfor er der i en film, der befinder sig i den hardcore ende af gysergenren, behov for en karakter, der udelukkende fungerer som comic-relief? Der er, efter min mening, ikke plads til en ung fransk fyr, der spytter one-liners, i en gyserfilm af den kaliber.

Det største problem er dog, at filmen forsøger at fjerne fokus fra den kedelige og trivielle historie med en spandfuld forskrækkelser, kaldet jump-scares. Veleksekverede jump-scares er en dyd i gyserfilm. I denne film, forskrækker de primært, fordi de kommer efter 4-5 sekunders komplet stilhed efterfulgt af torden og lynild fra biografens lydanlæg. Og forskrækkelser er ikke nok til at dække over en kedelig og forudsigelig historie. Alle de gyserelementer, der ikke var jump-scares, er enten kliché, billige, eller også har man allerede set det i "Nattens dæmoner 2".

Katolicisme og gys
Noget af det, som driver "Nattens dæmoner" er forbindelsen mellem kirke og dæmoner. Det aspekt er taget med i "The Nun", hvor katolicismen kommer i højsædet, da filmen foregår i et kloster og handler om nonner. Omgivelserne i filmen indeholder utallige trækors, indgraveringer af kors og statuer af Jesus på korset og Jomfru Maria. Historiens idé er, at korsene holder ondskaben i skak. Dog går handlingen på tværs af den præmis, da dæmonen i sidste ende gør, hvad det passer den.

Bøn indgår som et afgørende element, da en flok nonner, med hovedpersonen i centrum, beder for at holde dæmonen på afstand.

Filmen bevæger sig imidlertid længere væk fra "Nattens dæmoner 2", hvad angår det virkelighedsnære. "The Nun" bevæger sig i et område, hvor den går mere op i at benytte katolske kirker som kulisse, men benytter sig af virkemidler, der går helt på tværs af kirkens teologi.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---