The Northman

Af: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen
Et nådesløst hævndrama med rødder i de islandske sagaer, fra en af tidens mest spændende instruktører. Filmen er både smuk og brutal i al sin enkelthed.

HØR MIG! 

Sådan runger en dramatisk fortællerstemme ud i biografmørket og inviterer os dermed på et heroisk eventyr i Robert Eggers' nyeste film "The Northman". Filmen, som er inspireret af islandske sagaer og heltekvad fra vikingetiden, er en episk fortælling om konger, prinser, hævn og retfærdighed. De selvsamme sagaer inspirerede i sin tid Shakespeare til fortællingen om Hamlet, men bare rolig - der er ikke skyggen af knæstrømper eller pibekraver i denne fortolkning af historien. I stedet får vi en blødende smuk, nådesløs og brutal fortælling om vikingeprinsen Amleths (Alexander Skarsgård) jagt på hævn over sin fars (Ethan Hawke) død - ved sin bror Fjølners (Claes Bang) hånd.

Den historiske præcision
Robert Eggers, der debuterede med folkesagnsgyset "The Vvitch" og sidenhen lavede det psykedeliske kammerspil The Lighthouse har, trods sin hang til det overnaturlige, altid et enormt fokus på at ramme både sprog, udseende og historiens samtid så præcist som muligt. Dette gør sig også gældende i "The Northman", hvorfor han allierede sig med islandske manuskriptforfatter Sjón og brugte oceaner af tid på at granske blandt andet Saxo Grammaticus’ nedfældede beretninger om vikingerne og deres sagaer. Det er måske denne tilgang, som, ulig mange andre stort budgetterede Hollywood-fortællinger om vikinger (Ja, vi kigger på dig “Vikings”), rent faktisk får filmen til at virke ægte og troværdig. Netop det, at afsættet er taget i de mere dramatiske og eventyrlige sagaer og heltekvad, giver dog filmen så meget råderum, at både det jordnære og overnaturlige kan sameksistere. Således kan en blodig nedslagtning af uskyldige landsbyboere virke lige så virkelige, som mødet med en uddød vikingekriger i en gravhøj. Det er i det hele taget i denne udviskning af den naturlige og overnaturlige verden, at "The Northman" for alvor løfter sig fra det islandske støv og får historien til at give ekko gennem årtusinderne.

Skæbnen
Et spændende fokus i fortællingen om Amleth er skæbnen, og hvordan hans fremtid allerede fra barnsben er forudbestemt. De mytologiske norner (gudinder) har spundet han skæbne, og da Amleth først vælger at hævne sin fars død, oplever han også, hvordan Odin begunstiger hans valg med både tegn og undere. Dette fascinerende fokus på hvordan den nordiske mytologi er uløseligt forbundet med alt, hvad vikingerne foretager sig, står i skærende kontrast til nutidens sekularisme. Dog uden at man på nogen måde kunne ønske sig at leve i en verden så barsk, at ens ve og vel var op til de nordiske guders humør. Der er ikke desto mindre et fascinerende indblik i et verdenssyn, hvor mennesket levede i tæt forening med naturen og dens guder og en spændende refleksion over et liv i dyb samhørighed med det guddommelige.

Til syvende og sidst
"The Northman" er både smuk og brutal i alt sin enkelthed. De golde landskaber og den rå natur afspejler karakterernes indre liv og binder elegant en sløjfe på filmens tematikker. Det skæbnebestemte narrativ koster måske filmen lidt point på spændingsskalaen, og den inkonsekvente brug af nordiske sprog og engelsk kan til tider ødelægge indlevelsen. Dog er der langt mellem film, som er både så klassiske i opbygning og samtidigt så tro mod kildematerialet, at man med det samme bliver opslugt. Derfor kan “The Northman” ikke blive andet end en soleklar femstjernet anbefaling.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---