The Mystery of A Pope

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 800-tallet forklæder den begavede Johanne sig som mand for at komme ind på klosteret i Fulda for at studere. Senere bliver hun pavens fortrolige.

Filmen er i stil med Da Vinci Mysteriet og Engle & dæmoner, skriver distributøren på dvd-coverets forside. Tak for oplysningen. Så ved vi, at der nok er tale om en anti-katolsk film, hvis historiske oplysninger er tvivlsomme. Som i "Da Vinci mysteriet" præsenteres begivenhederne her som en veldokumenteret historie. Bagsidens slaglinje siger "Dette er den sande historie, som Vatikanet og hele den katolske verden forgæves har forsøgt at undertrykke." Filmen bygger på romanen Pave Johanne af Donna W. Cross.

Den tildragelse, som den katolske kirke "forgæves har forsøgt at undertrykke", er, at der i 800-tallet var et par år med en kvindelig pave. Beretningen dukker op i 1300-tallet. Historikere betegner den normalt som en af de mange legender, der var i omløb. Hvis distributøren på coveret havde præsenteret filmens baggrund som det, den er, ville de have gjort denne bemærkelsesværdige film en stor tjeneste. Den fortjener nemlig bedre end at blive sat i bås med Dan Brown-filmatiseringer. "The Mystery of A Pope" er en meget stærkere og mere vedkommende fortælling om en tidsalder og om nogle menneskeskæbner, der er skildret på en måde, så de kommer os ved.

Johanne bliver i 814 født i Saksen som datter af en nordisk mor, der ikke helt har sluppet troen på Odin og Thor, og en engelsk far, der har slået sig ned som landsbyens meget nidkære præst. Han skildres som en hård mand, der tæver Djævelen ud af kone og børn. Han sukker over, at konen føder ham en datter, fordi piger ikke regnes for noget særligt. Det viser sig dog, at Johanne er usædvanlig begavet. I smug lærer hun at læse og skrive latin, og endda noget græsk. Da en rektor kommer på besøg, kan hun læse og tolke bibeltekster. Fx har lignelsen om sennepsfrøet tre mulige tolkninger: Den kan handle om troen eller om kirken eller om Jesus.

Johanne kommer på katedralskole og bor privat hos en familie, hvor familiefaderen forelsker sig i hende. Efter et blodigt slag i kirken, flygter Johanne og forklæder sig som mand for at komme ind på klosteret i Fulda for at studere. Hun kommer senere til Rom og bliver pavens fortrolige.

Fromheden i kirken er skildret både som hård og ubarmhjertig, som fuld af intriger og stræben efter magt og som varm og næstekærlig. Der er mange gode bibelske betragtninger, og kirken vises ikke kun som magtgal og korrupt.

Bedømt som fiktion er filmens handling stærk, og der er et godt drive i fortællingen. Vi hænger på. Det virker ikke helt troværdigt, at en kvinde i så lang tid kan undgå afsløring, men vi køber påstanden for fortællingens skyld. Filmen mangler heller ikke en romantisk tråd. Den tvinger et par gange Johanne til at foretage meget skæbnesvangre valg, men hun følger det, hun opfatter som Guds særlige kald til hende.

Kostumer og kulisser er et kapitel for sig. Der er investeret rigtig meget i at gøre det hele så autentisk som muligt. Levevilkårene er forfærdelige for mange, men de virker troværdige. Vi har ikke nok kirkehistorisk viden til at bedømme, om alt skildres tidshistorisk korrekt. Det virker blandt andet overraskende, at et pavevalg skildres som noget, der sker ved håndsoprækning på Peterspladsen, hvor Roms borgere er stimlet sammen.

Det er ikke uden grund, at aldersgrænsen er 15 år. Der er flere barske afstraffelser og krige med blodige scener og mord. Filmen kan skabe taknemmelighed over, at det kristne menneskesyn tolkes anderledes i dag.

Filmen kan eventuelt danne baggrund for en snak om det at have et kald. Eller en drøftelse af det kristne menneskesyn.

---