The Matrix

Af: Lars Frederiksen
"Jeg tror såmænd Paulus kunne have taget udgangspunkt i "The Matrix" på Areopagos, hvis grækerne havde set den."

Hvor vidtrækkende ambitionerne er hos de to Warchkowski-brødre, som står bag filmen, kan man bl.a. få indtryk af, når man besøger filmens hjemmeside. Her er bl.a. en "philosophy section", som jævnligt får tilføjet nye indlæg i form af religiøse, etiske og filosofiske tolkninger af filmen fra feterede forskere. Forskernes tolkninger af filmen er ret forskellige, men en af hovedintentionerne med filmen har i hvert fald været at få tilskueren til at "tænke lidt over livets store spørgsmål". Midt i junglen af kommercielt biosprøjt er et sådant motiv for filmfremstilling, som ønsker at berøre mig mere end blot overfladisk, en decideret sjældenhed. At brødrene så oven i købet åbent vedkender sig, at filmen er inspireret af vores egen kære Bibel, er jo blot med til at sænke paraderne yderligere. Men at der også er inspiration fra mere problematiske kilder, bliver klart, når filmen ind imellem tager afstikkere ud i østens mystik og buddhisme - det vil jeg ikke på nogen måde undskylde The Warchkowskis. Men den begavede indføring i flere væsentlige kristne trosartikler kan jeg simpelthen ikke stå for - det er blændende, raffineret lavet, og det efterlader mig med et undrende spørgsmål på mine bævrende læber: "Skulle noget godt komme fra Hollywood?"

Det mest raffinerede eksempel på en indføring i kristen dogmatik, jeg endnu har fundet gemt i filmen, er, da hovedpersonen Neo bliver sat stævne med hackeren Trinity og et par andre i en bil ved "Adam Street Bridge". Bilen kører lidt af sted, men Neo kommer op at skændes med de andre, bilen standser, og Neo åbner døren for at stige ud af bilen. Trinity når lige at tage fat i Neo og at sige til ham: "Du kender den vej (Adam Street), og du ved, hvor den ender, og jeg ved, at det ikke er der, du vil være. Neo ombestemmer sig og vælger at fortsætte med de andre på deres præmisser. Ja, jeg kan i hvert fald ikke alde være med at tænke over f.eks. 1 Kor 15,22 og Rom 5,12-20 med forkyndelse om, at synden kom ind i verden ved Adam, og at alle Adams børn har arvet synden og døden fra ham - Adams highway to hell.

Filmens absolutte overraskelseshøjdepunkt er, da Neo bliver vidne til verdens sande tilstand. Neo vågner op og ser, at han og alle andre mennesker fysisk holdes fangne uden at vide det. En gribende sekvens i filmen, synes jeg, set som en afsløring af syndens konkrete altgennemtrængende og fordækte magt over alle, som endnu ikke er blevet løst fra den. Yderligt tankevækkende er filmens beskrivelse af den umiddelbart efterfølgende konsekvens af Neos erkendelse af sin egen bundethed i dette fængsel; det enorme fængselssystem skyller ham simpelthen ud og dumper ham ned i et bassin, hvorfra han af Trinity og de andre bliver grebet og halet op (tænk selv).

 Okay, der er lidt klassisk forsoningslære i The Matrix og hva' så? Personligt har jeg brugt dele af filmen til at fortælle ikke-kristne om, hvad jeg som kristen tror på - f.eks. om syndens magt over os mennesker uden Jesu frelse. Filmen er næsten set af alle, og den er tilmed meget populær blandt unge. Jeg siger jo så ikke, at Matrix kan gøre det ud for Bibelen, for som jeg har antydet, indgår der også mere tvivlsomme elementer i filmen; men jeg vil gerne applaudere for brugen af Matrix som et muligt udgangspunkt for en samtale om bibelsk funderet kristentro med ikke-kristne. Og den slags skal man ikke skamme sig over. Jeg tror såmænd Paulus kunne have taget udgangspunkt i The Matrix på Areopagos, hvis grækerne havde set den.

---