The Lovely Bones

Af: Michael Agerbo Mørch
At se Peter Jacksons nye film er lidt ligesom at spise resterne fra de riges bord. Det smager egentlig godt, men man fornemmer, at man kunne have fået så meget mere.

Peter Jackson har fortalt i interviews, at han for omkring 25 år siden, havde en oplevelse, hvor han blev angrebet af et spøgelse i sin seng. Det er den mareridtsagtige oplevelse, som har skabt hans interesse for livet mellem livet og døden; det han selv kalder mellemtilstanden.

"The Lovely Bones" handler om pigen Susie Salmon (Saoirse Ronan), der i DATID fortæller historien om, hvordan hun på bestialsk vis er blevet myrdet. Susie er en køn og livsglad pige, der med sine 14 år er ved at opdage det spændende ved drengene. Hun er forelsket og drømmer om et liv som fotograf, og hun tager praktisk talt billeder af alt med sit nye kamera.

En dag på vej hjem fra skole bliver hun lokket ned i en underjordisk hule af naboen Mr. Harvey. Han virker flink og indbydende, men man opdager hurtigt, at han har skumle planer. Det viser sig, at Mr. Harvey lider af en ekstrem ensomhed, som han forsøger at dæmpe ved at dræbe piger, de fleste i teenagealderen, og kicket er så at undgå at blive opdaget.

Da Susies forældre hører den forfærdelige nyhed, er de naturligvis totalt i opløsning, men starter også en markant eftersøgning. I første omgang uden held. Susies far, Jack (Mark Wahlberg), bliver dog nærmest besat af at lede videre og driver sin hustru Abigail (Rachel Weisz) til vanvid. Det ender med, at Abigail flytter, og hendes mor, den alkoholiserede og flamboyante Grandma Lynn (Susan Sarandon) flytter ind. Mildt sagt kaos i den lille familie.

Susie er imidlertid ikke definitivt død. Hun benægter sin egen død og er derfor i en mellemverden, som er for dem, der ikke har givet slip på livet. Derfor kan hun også indirekte kommunikere med folk i den virkelige verden, og måske kan det lede Jack på sporet af morderen.

Peter Jackson spænder mildt sagt over en meget kompliceret fortælling, som vil forene det jordnære og det abstrakte. Filmen er en omskrivning af den succesfulde roman af samme navn, skrevet af Alice Sebold. Bogen er lige udkommet på Gyldendal i paperback med titlen Her fra min himmel - vel for at følge op på den formodede filmsucces - men det er som om, hele potentialet ikke forløses helt. Egentlig er jeg som kristen filmanmelder ret begejstret for en film, der tager temaerne op omkring livet efter døden, og mange vil få mange gode og vigtige snakke på den baggrund. Men der er ikke tale om nogen form for snak om Himmel og Helvede, udelukkende en verden, som er formet af ens perfekte fantasier.

Filmen har fået en blandet modtagelse i USA, hvor kritikerne ikke er begejstrede; men til gengæld går filmen rent ind hos Twillight-segmentet, og specielt piger i alderen 13-18 år har set filmen med begejstring. Det viser måske en tendens, som går i retningen af, at det er mere accepteret at snakke om åndelighed, liv/død, god/ond og kampen for kærligheden med et religiøst islæt, men det er også et faresignal om, at vi som kristne må tage aktivt del i debatten, for denne film åbner ikke for en kristen forløsning i form af nåde og håb om evigt liv i Jesu rige; men den kan være en god ice-breaker til at snakke om disse ting.

Rent kunstnerisk er filmen meget flot. Det visuelle sprudler i Susies mellemverden, og de dunkle thriller-elementer virker også enormt godt. Peter Jackson har tydeligvis styr på sine effekter, og det giver filmen en flot indpakning. Jeg savner egentlig kun, at filmen var mere konsekvent i sin tale, for selve plottet er besnærende og godt forløst.
  

---