The Ledge

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
Uforløst drama om mødet mellem den bibeltro psykopat og den erklærede ateist. Skildringen af den bibeltro Joe er pinlig og utroværdig.

På forhånd havde jeg relativt store forventninger til "The Ledge", og der bliver ikke sparet på de fine ord i omtalen af filmen. "Et dødeligt trekantsdrama, som holder dig fanget fra start til slut", hedder det bl.a. Et møde mellem en ateist og en bibeltro, skaber forventninger om interessante samtaler. Desværre lever filmen ikke op til den fine beskrivelse.

Omdrejningspunktet i filmen er den erklærede ateist Gavin, der står klar til at springe ud fra et hustag for at begå selvmord. Mens han står der, sidder politibetjenten Hollis og forsøger at tale ham fra at springe. Ud fra denne anspændte situation, fortæller Gavin sin historie, og vi får langsomt opklaret, hvorfor han mod sin vilje er på vej til at begå selvmord.

Gavin arbejder som manager på et hotel og ansætter en dag Shana (Liv Taylor) som ny medarbejder. Gavin fatter hurtigt mere end almindelig interesse for sin nye medarbejder, og de to får hurtigt set en del til hinanden. Shana er gift med den bibeltro Joe, der lever op til alle fordomme, man kan have om religiøse fanatikere. Joe er i den grad fremstillet som en karikatur på en kristen, hvis eneste formål med livet er at omvende andre (og naturligvis har han levet et udsvævende liv med stoffer, inden han blev "født på ny", som alle kristne amerikanere på film tilsyneladende har). Filmen kammer her helt over med denne unuancerede fremstilling af en amerikansk kristen, og det er i den grad et irritationsmoment.

Da Joe inviterer Gavin og hans homoseksuelle sambo, Chris, hjem til middag, sker det udelukkende med det formål at fortælle Chris, at homoseksualitet er synd, og at han vil komme i helvede. Samtalen kunne have dannet grundlag for en interessant scene, men Joes karikatur af en personlig kristen gør, at det i stedet bliver tåkrummende pinligt og langt over stregen. Gavin bliver naturligt nok ganske vred over Joes meget direkte og angribende forsøg på at tvinge kristendommens dogmer ned over andre, så han forlader selskabet i protest.

Gavins oplevelse af Shanas ægteskab, kombineret med den tiltrækning, hun åbenlyst har på ham, gør, at han sætter alt ind på, at "befri" hende fra ægteskabet. På klassisk filmisk vis indleder Gavin og Shana nu et forhold, som sker bag ryggen på Joe. Langsomt opdager Joe dog, hvad der foregår, og vreden ulmer naturligt i ham. Som seer bliver man fanget mellem det åbenlyst amoralske og triste i utroskaben, og så filmens klare ønske om at skabe sympati hos Gavin for at hjælpe Shana ud af ægteskabet med den bibeltro psykopat Joe. Filmen viser tydeligt, hvor ondt utroskaben gør på Joe, og denne pointe er skildret fint. De eksplicitte sexscener kunne dog fint undværes, men antydningens kunst er som bekendt oftest den sværeste, og det har instruktøren åbenbart ikke haft mod på at forsøge.

Det viser sig, at der er en klar sammenhæng mellem Gavins affære med Shana, og det faktum, at han nu er klar til at begå selvmord, men hvordan dramaet ender, kan jeg naturligvis ikke afsløre her.

Rent teknisk er filmen ikke voldsomt imponerende lavet, og minder mest af alt om en lav-budgetfilm. Historien er heller ikke voldsomt troværdig, og særligt karikaturen af Joe som troende kristen, bærer skylden for dette. Plottet lægger op til en potentielt spændende og interessant film. Mødet mellem ateisten og den bibeltro kunne danne grundlag for mange gode samtaler. Spændingsniveauet er fastholdt gennem hele filmen, med Gavin stående på hustaget, klar til at springe. Der er bare for mange huller i filmen, og historien er for utroværdig til rigtig at fænge.
 

---