The Last Station

Af: Peter U. K. Jensen
Et formfuldendt drama om den russiske forfatter Leo Tolstojs sidste dage.

I "The Last Station" møder vi et formfuldendt portræt af Leo Tolstoj – en af Ruslands største litterære skikkelser. En film, der i intense og lange sceniske passager drager publikum med ind bag den store forfatters tanker og ideer.

Greven i bondetøj
I filmen møder vi Leo Tolstoj, som er i opposition til samtidens ledende retninger i Rusland. Han var raget uklar med den ortodokse kirke og prædikede gennem litteraturen sin egen udlægning af kristendommen. Især var han optaget af de sociale problemer i Rusland og forsøgte at gøre disse til etiske spørgsmål. Spørgsmål som den enkelte måtte tage ansvar for. Hermed ragede han uklar med såvel de spirende socialistiske tanker såvel som tsarens tanker. I filmen møder vi Leo Tolstoj som en ældre mand, der med humor og livsmod midt i sit eget private liv forsøger at udleve sine tanker. Derfor gik han, skønt han var greve, klædt i bondetøj og ønskede at give sin jord tilbage til bønderne – han ville udleve det, han prædikede!

Kompliceret ægteskab
Kærligheden spiller en afgørende rolle i dette lidt langtrukne drama. Leo Tolstoj elsker sin ægtefælle gennem 48 år, grevinden Sofya, men kærligheden har svære betingelser. Sofya er nemlig langt fra enig med sin mand i, hvordan hans synspunkter skal udleves. Da begge er stædige, giver det en masse skænderier og konflikter for åbent tæppe.

Den unge mands lidelser
Ikke nok med, at vi får indblik i, hvor svært det var for Leo Tolstoj at være gift med sin elskede Sofya – lige så svært er det for Leo Tolstojs unge assistent at holde sig til de tolstojske doktriner om forsagelse af lyst og livets nydelser - ikke mindst på det seksuelle område. Assistentens forhold til den unge Eyna bliver et parallelt kærligheds forløb til ægteskabet mellem Tolstoj og Sofya. I begge forhold bliver udfordringen: Kan kærligheden overvinde alt?

Solide skuespillere
Filmens to store hovedroller spilles af Christopher Plummer (Leo Tolstoj) og Helen Mirren (Sofya). De gør det intet mindre end fantastisk. Det er faktisk disse to i samarbejde med James McAvoy (Tolstojs assistent), der holder filmen sammen, da det er så som så med reel handling.

Eftertænksomhed
Filmen lader på en god måde publikum bakse med de store ord, som Leo Tolstoj i en lind strøm udtaler i filmen. Filmen er en vellykket hyldest til Leo Tolstoj, som gennem sit skrevne ord udfordrede et Rusland, som i de efterfølgende 100 år skulle så meget grusomt igennem. Måske ville det hele have set meget anderledes ud, hvis samtiden havde lyttet til og taget Leo Tolstojs tanker til sig – fremfor at bekæmpe dem ...

---