The Last of Us sæson 1 (serie)

Af: Christoffer Winther West
En zombie-serie uden zombier! Men til gengæld er den fuld af cliffhangere og spænding! Filmserien hører uden tvivl til en af de bedste serier i år.

EN FAR OG EN DATTER 

“The Last of Us” er en serie på HBO Max i 9 afsnit. Den handler først og fremmest om de to hovedpersoner Ellie og Joel, og hvordan de prøver at navigere i den svampebaserede zombie-apokalypse. Verden er nemlig gået under, og mens Joel er en gammel mand, der prøver at overleve ved at smugle ting og gøre andre lyssky handlinger, så er Ellie en uskyldig ung pige, der skal smugles langt ind i det amerikanske hjerteland. Ellie er nemlig immun overfor zombierne og derfor uendelig værdifuld. De er selvfølgelig begge modvillige, men i helt klassisk Hollywood-stil bliver de selvfølgelig glade for hinanden. For Joel er den far, Ellie aldrig fik, og Ellie bliver erstatningen for datteren, Joel mistede i starten af apokalypsen.

Gammel vin på nye sække
"The Last of Us" er en filmatisering af et playstation-spil af samme navn tilbage fra 2013. Dengang var spillet banebrydende for sin historiefortælling og evne til at skildre rigtige mennesker i umulige situationer, og til at give et realistisk billede af en hovedperson, der kæmpede en kamp, hvor man kun kunne træffe grå moralske valg. Serien i sig selv kan sagtens stå alene, men hvis man har spillet det på playstation, vil man opleve, at zombierne er blevet mindre farlige, at der er færre af dem, og at serien handler mere om at fortælle personhistorier fra apokalypsen. Historierne som egentlig er gode, er næsten alle nye, og slet ikke en del af det oprindelige forlæg. Men det havde nok også været kedeligt, hvis vi bare skulle se Joel og Ellie lykkes med at snige sig uden om alle farer, de mødte på deres vej.

En flot produktion
Overordnet set fungerer historien i serien godt, og der er langt op til drama af den tungeste skuffe. Handlingen er godt nok utrolig klichéfyldt, og hvis man er lidt velbevandret i fortællinger om zombier eller civilisationens sammenbrud, vil man ikke blive overrasket. Men det gør egentlig heller ikke så meget, for seriens helt store styrke er et forrygende manuskript, en meget flot præstation af Pedro Pascal, der spiller Joel, og så nogle helt igennem flotte effekter og lokationer. Produktionsværdien i serien er vanvittig høj, og det gør, at man nemmere overser det, når det kikser. Fx er det ikke alle skuespilpræstationer, der er lige imponerende. Især synes jeg, at Bella Ramsey ikke altid var videre imponerende, og Nick Offerman var på ingen måde overbevisende.

En serie for voksne
"The Last of Us" har som serie og som spil trukket mange overskrifter for at have et meget stort fokus på LGBT+ personer og problematikker. Sådan som det fylder meget i det nyeste spil, er det også tilfældet i filmserien. Hvor nogle vil mene, at det er problematisk eller forceret, så oplevede jeg det ikke som noget, der var problematisk. Afhængigt af ens syn på diverse LGBT+ spørgsmål, vil man måske ikke vise serien for sine børn, men serien er i forvejen så voksen, blodig og brutal, at jeg ikke vil råde nogen under 18 år til at give sig i kast med den. Serien skildrer uden svøb nogle af de værste sider af os mennesker og behandler temaer som pædofili, kannibalisme, selvmord osv.

For meget, men stadig lige tilpas
Hvis man leder efter et opbyggeligt budskab og en hyggelig historie, er det ikke “The Last of Us”, man skal vælge. Den er alt for meget på næsten alle tænkelige punkter, og selvom den også skildrer lyspunkter i verden, gør den en ære af at vise, hvor skrøbelig livets lyspunkter egentlig er. Når det så er sagt, er det nok den mest spændende serie, jeg har set i år, og jeg har ikke nogen forventning om, at den får konkurrence af andre.

Serien kan ses på Max og er kommet på dvd og blu-ray.

---