Historien om Burma (Myanmar) er en skamplet på det internationale samfund. Aung San Suu Kyi (Michelle Yeoh) har gennem mange år kæmpet for at skabe bedre vilkår for landets befolkning, men hun har kæmpet en ulige kamp mod et af verdens mest brutale regimer. "The Lady" skildrer hendes kamp for at redde den befolkning og det land, hun elsker.
Suu er født i Burma og ser som barn sin far blive skudt. Ret meget mere får vi ikke fortalt om hendes opvækst og liv, indtil vi møder hende i 1988, hvor hun bor i England, er gift med professor Michael Aris (David Thewlis) og har to børn. Hun følger med i situationen i Burma, hvor general Ne Win træder tilbage, men stadig holder landet i et jerngreb. Suu bliver kaldt til Burma, da hendes mor er dødeligt syg. Turen til Burma bliver startskuddet til et helt nyt liv for Suu, der indtil da ikke har været engageret i politik. På grund af hendes fars fortid som aktiv modstander af militærregimet, bliver Suu overvåget af landets militære ledelse, fra hun sætter sin fod i landet. Da situationen i Burma eskalerer, mens Suu er på besøg, bliver hun opsøgt af en flok lokale, der opfordrer hende til at gå ind i politik. Dette falder sammen med, at der for første gang i mange år udskrives valg, og efter noget betænkningstid, takker Suu ja til tilbuddet, og stiller op til præsidentvalget mod militærets stærke mand. Vi følger Suu i valgkampagnen landet rundt, hvor hun straks får en kæmpe opbakning blandt store dele af landets indbyggere. Landets ledelse følger med bekymring den stærkt stigende opbakning til Suu, hvilket viser sig at være velbegrundet. Suu vinder valget, og alt ser ud til at være godt. Men …
Militærdiktaturet har ikke i sinde at afgive magten, men giver i stedet Suu husarrest. Alt imens dette foregår i Burma, får Suus mand Michael i England konstateret kræft. Suu og Michaels forhold, og deres kamp for at være sammen, kommer til at fylde meget i filmen. Jeg synes, det er ærgerligt, at denne del får så stor plads, for historien om Suus kamp i Burma er mere end interessant nok til at fylde en hel film. Det er dog ganske tydeligt, at instruktøren Luc Besson er meget optaget af at skabe sympati for Suu og hendes kamp for et frit Burma. Dette er ganske forståeligt, og dette ærinde kan man kun bakke op. Men for filmen er dette ønske ikke nødvendigvis en fordel.
"The Lady" er en seværdig storfilm, og det er vanskeligt ikke at blive revet med af den dramatiske historie. Den autentiske film er interessant uanset, om man kender historien om Suu og Burma på forhånd eller ej. Måske er det en fordel at glemme, at filmen er autentisk, for det er næsten ubærligt at vide, at en kvinde har gennemgået alle disse pinsler. Det fantastiske er dog, at Suu efter at filmen blev lavet, er blevet en del af det burmesiske parlament.
Filmen anbefales til alle, der kan lide et godt drama. Hvis du samtidig har lidt interesse i international politik, vil du føle dig rigtig godt underholdt og oplyst af "The Lady".