The Invisible Man

Af: Christian Riis Jensen
En imponerende gyserfilm, som fastholder i sit stærke greb i publikum, men som også helt overraskende formår at skifte stil og genre flere gange.

GENREBØJENDE GYS OG SPÆNDING

"The Invisible Man" er en gyserfilm, der dog formår at være så meget mere end det. Det er en yderst imponerende film, hvis man, som jeg, er skeptisk anlagt og forventer billige gys og uhyggelig stemning, som man i forvejen får i overflod fra andre gyserfilm

H.G. Wells (1866-1946) skrev i 1897 romanen Den usynlige man, som første gang blev filmatiseret i 1933 og nu igen i 2020.

Nervepirrende højspænding
Gyserfilm har en hyppig tendens til at miste spændingsniveauet, måske også lidt af underholdningsværdien, når gysets kilde er blevet afsløret. Når det overnaturlige er blevet forklaret, eller når det skjulte pludselig er synligt, så er det ikke er nær så skræmmende.

Til min overraskelse vælger instruktøren Leigh Whannell i sin version af fortællingen at skifte genre eller i hvert fald fokuspunkt for handlingen to gange undervejs.

Den første halve time af filmen består af et udpræget gysertema med en farlig og uhyggelig stemning og tillige en meget ængstelig hovedperson. Hovedrollen spilles helt formidabelt af Elisabeth Moss, der i den næste time virkelig stråler, men nu minder filmen mere om en psykologisk thriller. Elisabeth Moss er den altafgørende faktor for, at seeren kan leve sig ind i, at der er en usynlig mand i lokalet hos hende, og ikke en hvilken som helst mand, men angiveligt hendes afdøde, brutale og kontrollerende ekskæreste. Af samme årsag udstråler Moss' stærke skuespil især hendes traumer og paranoia.

I den sidste del af filmen, hvor man efterhånden er blevet klar over, hvad gyset gemte på, bliver filmen mere en krimi. Krimigenren læner andre gyserfilm sig også op ad, men "The Invisible Man" formår i høj grad at fange seerens opmærksomhed og bibeholde spændingen.

Lyd og billede
Kameravinklerne er filmens bærende gyserelement. Kameraet følger ikke altid personerne, men bliver "hængende" på stedet, selvom personerne forlader billedet. Kameraet kan også finde på at panorere væk, så man pludselig går fra at have hovedpersonen i fokus til at fokusere på et tilsyneladende tilfældigt, tomt sted. Valget er temmelig oplagt og særdeles effektivt, eftersom filmens hovedperson er en usynlig mand. Derfor ved man ikke, hvornår eller om der overhovedet vil vise sig noget uhyggeligt. Den omhyggelige opbyggede spænding gør, at størstedelen af filmens forskrækkelser ikke er billige, men tålmodigt opbyggede og veltimede.

Værd at bemærke er også, at hvis man ser traileren, før man ser filmen, vil der være flere af scenerne, der ikke er med i filmen. Scener, der nærmest tvinger en til at holde øje med, hvornår de mon opstår.

Filmens musik er ikke mesterværker, som Ringenes Herre eller Harry Potter-filmenes, men det er prisværdigt, hvor passende og godt timet det er. Der er tilpas meget musik og fravær af musik, når der er behov for det. Uhyggelige og nervepirrende scener, hvor en forskrækkelse kan forventes, er helt lydløse.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---