The Innocent Man (serie)

Af: Jørgen Hedager Nielsen
En ung kvinde myrdes, og to oplagte mistænkte dømmes skyldige. Det samme gentager sig i den samme by få år senere. Mange år går, og så bliver de dømte frikendt, fordi der rejses tvivl om bevisernes holdbarhed.

USKYLDIGT DØMT 

Dokumentarer om forbrydelser med efterforskning, retssager og domme er blevet en populær genre som tv-serier. De går under betegnelsen "true crime", og den nyeste har netop haft premiere på Netflix med titlen "The Innocent Man". Den følgende anmeldelse er skrevet uden yderligere kendskab til genren.

Som trofast læser af John Grishams romaner, kom jeg i 2007 til Uskyldig dømt, som var hans 20. titel, og hans første udgivelse, der ikke var en roman. "Hvis jeg havde skrevet den som en roman, ville folk sikkert ikke tro på den," skrev han i en afsluttende note i bogen. I stedet for at lave en roman skrev han en gennemresearchet dokumentar. Bogen er grundlaget for tv-serien, og som fan af Grisham er det interessant at se ham som medvirkende i serien.

DNA som bevis ændrer meget
John Grisham er uddannet jurist, og hans yndlingsaversion er uretfærdighederne i USA's retssystem. Det er hovedtemaet i flere af hans romaner, hvor en mangelfuld troværdighed hos politi og retsvæsen fylder en del. Han er også imod dødsstraf. Sagen om mordet på den 21-årige Debbie Carter fra Ada i Oklahoma var derfor en lækkerbisken for ham. To unge mænd blev dømt for mordet. Efterforskningen og retssagen var fyldt med procedurefejl, fordomme og manglende professionalisme, men det førte alligevel til hv. dødsdom og livstid. Da DNA-test i 1990'erne blev en del af politiets bevismateriale, blev de begge frikendt. Til gengæld rettede DNA-fund i sagen mistanken mod en anden, men ham kunne politiet ikke tage sig sammen til at efterforske, for han passede ikke til deres forestillinger om en kriminel.

Et specielt aspekt ved ordenshåndhævelsen og retssystemet i USA er, at både sheriffen og dommeren på en eller anden måde bliver valgt ved demokratisk afstemning. En forbrydelse uden domfældelse er et meget dårligt indslag i sheriffens og dommerens kamp for genvalg. Det hævdes i tv-serien, at mindst 4% af alle indsatte i USA's fængsler er uskyldig dømt.

Masser af dokumentation
Tv-serien følger Grishams forlæg, men der er dukket endnu mere materiale op, siden bogen blev skrevet. Filmfolkene har vadet rundt i afhøringsrapporter, vidneafhøringer på video, referater fra retssale, fotos og effekter. De har også haft en gruppe involverede og pårørende til rådighed. Og så har de evnet at sortere og forenkle - tilsyneladende uden at fordreje. Det har ført til en virkelig vellykket dokumentering af hele forløbet. Undervejs bliver en anden forbrydelse tilføjet, og også dér er der to mistænkte, som dømmes uden holdbare beviser. Det gør hele fortællingen ret indviklet. Man skal derfor holde tungen lige i munden, eller også skal man læse Grishams bog før eller efter tv-serien.

Pårørende rammes
Hvad får man så ud af at se de 6 afsnit? Hvis man er til denne genre, så får man nogle spændende timer. Men der er meget mere. Man får et levende indtryk af, hvad det gør ved de nærmeste, når der sker en forbrydelse. Både offerets pårørende og de anklagedes pårørende bliver hørt. Det kunne ende i føleri og udlevering, men alle er behandlet sobert og respektfuldt. Debbies mor fremstår både sårbar og stærk. Hun lægger ikke skjul på, at hun faldt i et meget stort hul og blev en alvorligt ramt alkoholiker. I dag er hun helt i balance igen. Vi møder også sheriffen og hans mænd og den offentlige anklager. De mener ikke, de har gjort noget forkert, og de har ikke sagt undskyld til nogen, selvom flere mennesker har siddet uskyldigt i fængsel i flere årtier på grund af dem. Og en enkelt af de dømte var kun fem dage fra henrettelsen.

Forudfattede meninger
Et stærkt tema er de forudfattede meninger. Sheriffen og den offentlige anklager har et klart billede af, hvordan en kriminel ser ud. Det snævrer deres efterforskning ind, så gerningsmanden er uden for deres perspektiv. De ser sig blinde på et par mindre begavede i samfundets nederste lag, som de manipulerer til at tilstå. Politiet og den offentlige anklager var så sikre i deres sag, at de ikke veg tilbage for at fifle med beviserne, så de derved var mere sikre på, at nævningene og dommeren blev overbevist. Et element i mange sager er det underlige forhold i USA, at politiet under afhøringen har lov til at manipulere fuldstændig frit med de påstande, de stiller den anklagede overfor. De må lyve og fordreje, som det passer dem. Det fører til mange uholdbare tilståelser.

Kristendommen dukker flere gange op som en naturlig staffage i dagligdagen, som det jo er tilfældet i USA. Serien rummer dybe etiske og moralske temaer, men skal de overvejes ud fra en kristen synsvinkel, må man selv finde referencerne i Bibelen og den kristne etik. Der er i serien afsæt til at tale om retsfølelse, forholdet mellem hævn og tilgivelse, samfundets skyld overfor uretfærdigt dømte, passende straf.

Kan ses på Netflix.

---