The Imitation Game

Af: Carsten Riis Jensen
Matematikgeniet Alan Turing opfandt en maskine, som kunne bryde koden på nazisternes Enigma-kodemaskine, så de allierede langsomt, men sikkert kunne vinde anden verdenskrig.

ET MATEMATIKGENI
Det er genialt set af instruktøren, at naturligvis skulle Benedict Cumberbatch spille rollen som den britiske matematikprofessor Alan Turing. Cumberbatch er en skuespiller, som hele verden nu har lagt mærke til, efter hans rolle som Khan i Into Darkness: Star Trek, som Sherlock Holmes i BBC's serie "Sherlock" og som stemmen bag dragen Smaug i Hobbitten-filmene.

Netop rollen som Sherlock Holmes skinner meget klart igennem her i filmen "The Imitation Game": I "Sherlock" spiller han den verdenskendte detektiv, et misforstået geni, som har det svært med personlige relationer. Han virker bedrevidende og arrogant. Og mange har svært ved at acceptere, at han er så genial, at han langt overgår de fleste mennesker, og derfor vil flere have ham buret inde. Det er langt på vej den samme karakter Cumberbatch spiller i "The Imitation Game", som er baseret på den sande beretning om geniet og matematikprofessoren: den homoseksuelle Alan Turing.

Turing var manden, som opfandt den maskine, der kunne bryde de tyske nazisters Enigma-kodemaskine, som hver dag ved midnat skiftede kodeindstillinger, så den var umulig at knække. Men Turing er genial. Han opfinder en maskine – som bliver begyndelsen på vor tids computere – som kan knække koden. Dermed er han, med sit lille hold af medhjælpere, med til at forkorte anden verdenskrig. Men alt foregår hemmeligt, og selv da Enigma-koden ér brudt, bliver det ikke offentliggjort. I stedet bruger de allierede den nye viden til langsomt – og stadig med mange tab til følge – at vinde krigen, uden at nazisterne ved, at koden er brudt.

Dette i sig selv er en historie og en samtale værd: At have en viden, som man ikke offentliggør, men i stedet lader krigen fortsætte, med mange mennesketab til følge, og kun langsomt og ubemærket bruger den viden, man har, til over tid at vinde krigen. Er det i sådanne tilfælde i orden at kalkulere med tab af menneskeliv for at bevare en hemmelighed?

Men det er langt fra den eneste historie og det eneste lag i "The Imitation Game".
Det er den faktuelle historie om arbejdet med at bryde tyskernes Enigma-kode.
Det er historien om geniet Alan Turing, som på den personlige og sociale front har store udfordring – og som til sidst går et tragisk endeligt i møde på grund af sin homoseksualitet.
Det er historien om genialitet og om at være anderledes.
Det er historien om uretfærdighed.
Det er historien om, hvordan en datamaskine også bliver en erstatning for tabt menneskelig kærlighed.
Det er historien om koldkrigsvanviddet efter anden verdenskrig, som med al sin frygt for det "unormale" – hvad enten det så er russiske spioner eller homoseksuelle – gør en ende på Turing.

Det er under alle omstændigheder en række historier, der bør fortælles, og som nu endelig er fortalt i "The Imitation Game", og det med en fænomenalt godt spillende Benedict Cumberbatch i hovedrollen. Der er så mange følelser og så megen lidenskab og kamp i Cumberbatchs mimik, øjne og tale. Og at man så samtidig har fundet en ung dreng til at spille Turing som barn/ung, som i mine øjne spiller lige så godt som Cumberbatch, er simpelthen fantastisk.

Filmen er en hæder til Alan Turing, for hans enorme indsats og betydning. Og jeg vil sige, at heldigvis har instruktør og manuskriptforfattere valgt ikke at lade det være en film om homoseksualitet og om fordømmelse af det. Det ville ellers i vores tid netop være nærliggende at lade dette tema fylde meget.

Det gør det ikke. Filmen er først og fremmest en hæder til Turing for hans arbejde, men man er så til gengæld rystet over det britiske samfunds fuldstændige nedgørelse af ham efterfølgende, da han bliver arresteret på grund af sin homoseksualitet og senere (så vidt vides) begår selvmord. Da filmen er slut, har man overværet en menneskelig triumf, og man er derfor også tilsvarende rystet og skuffet over, at mandens homoseksualitet bliver det, folk bagefter lægger mærke til og bedømmer ham ud fra.

I filmen spiller Gud en lille, men dog vigtig rolle. Et par gange udtaler Alan Turing sig om Gud, og han gør det ud fra den forståelse, at han klart ser sig selv og menneskene hævet over Gud.
Det var ikke Gud, der opfandt maskinen, der kunne løse Enigma-koderne. Det var mennesker.
Det var ikke Gud, der vandt krigen. Det gjorde menneskene.

Det er klart, at her er der noget vigtigt at tale om, når det gælder forholdet mellem, hvad vi mennesker gør, og hvordan Gud griber ind og styrer tingenes gang. Og så er det naturligvis også vigtigt efter en film som denne at tale om menneskers værdi og ret til at leve og arbejde, uanset seksualitet. I sammenhæng med dette vil det også være godt at tale om, hvorfor vi netop kan blive enige om, at alle mennesker har lige stor værdi, men i praksis demonstrerer det modsatte.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---