The Hurt Locker

Af: Anders Kronborg
Af: 08
En lidt anonym krigsfilm, lavet på et moderat budget. En politisk korrekt film om amerikanske drenges krig for fred i Irak.

Oscar for bedste film og Oscar for bedste instruktør plus fire mindre glorværdige Oscars siger alt. "The Hurt Locker" har noget, som de færreste krigsfilm har – autentiske følelser og menneskelige reaktioner, som spænder fra den ene yderlighed til den anden.

Rygterne siger, at kun to biografer i Danmark har vist "The Hurt Locker". Og filmen har da heller ikke været nogen "Blockbuster" i USA. På trods af det lave budget, lav indtjening og anonymiteten vandt "The Hurt Locker" over giganter som fx Avatar, "The Blind Side og Inglourious Basterds.

Filmens hovedperson, gruppefører, sergent William James, bliver leder af en tremands eliteenhed med speciale i bomberydning, hvor vejsidebomber og selvmordsbomber er en del af hverdagen. Det sætter risiko, spænding og liv og død i perspektiv. Hovedpersonens karakter og personlighed sætter det arrogante på spidsen og giver filmen et strejf af manglende realisme, hvilket har givet filmen kritik fra det amerikanske militær.

"The Hurt Locker" er et slangudtryk, som handler om at blive såret i en eksplosion. Med dette slangord hentydes der ikke bare til fysiske smerter, men også til de psykiske smerter, der er forbundet med krig. Og især til den spænding, der er naturligt forbundet med arbejdet med "usikre bomber".

"The Hurt Locker" sætter også en soldats familierelationer på spidsen. Forholdet mellem mand og kone er så specielt, at det gør ondt: Kan et dødsensfarligt arbejde i et andet land 350 dage om året betyde mere end familien? Kan man have en så loyal ægtefælle, at hun accepterer det? I et kristent perspektiv har filmen et budskab til eftertanke, som er relevant ind i en tid med alt for mange skilsmisser - også blandt kristne -, hvor ægtefællerne ikke er opmærksomme på hinandens behov.

Film- og lydeffekterne i "The Hurt Locker" er på et niveau for sig selv. Klipningen mellem de forskellige indstillinger er knivskarp, mens brugen af slowmotion og zoom på en effektfuld måde giver seeren indblik i de forskellige karakterers oplevelser. Det giver følelsen af spænding, indlevelse og autenticitet.

"The Hurt Locker" er på mange måder en politisk korrekt film. De amerikanske drenges krig for fred i Irak er næsten altid et populært tema. Kathryn Bigelows film er da også blevet kaldt den foreløbigt bedste film om krigen i Irak. Men hvorfor har næsten ingen set filmen? Og hvorfor får filmen seks Oscars? Hvad er mere politisk korrekt end at give en kvindelig instruktør en Oscar som bedste instruktør for første gang og på kvindernes kampdag?

"The Hurt Locker" er bestemt en seværdig film; men de mange Oscars giver nok kommende seere for høje forventninger. Det er altid "farligt" at se film med høje forventninger, for skuffelsen lurer lige om hjørnet.

Det er mere end en måned siden, jeg meldte mig til at anmelde "The Hurt Locker". Jeg har ventet i spænding, og jeg blev ikke skuffet. Men jeg sidder alligevel tilbage med en fornemmelse af noget næsten umenneskeligt og nærmest sygeligt, som nok ikke er "based on a true story."

---