The Hurricane

Af: Johan Schmidt Larsen
En stærk film om venskabet mellem den fængslede bokser Rubin Carter og teenageren Lesra – et venskab som bliver en livline for dem begge.

VENSKAB FORLØSER
"The Hurricane" har to sideløbende historier. Hovedhistorien tager sin begyndelse i New Jersey i 1966. Her møder vi den populære sorte bokser Rubin Hurricane Carter (Denzel Washington). Med sine hurtige og hårde slagserier har han nået toppen af sin karriere og er klar til en titelkamp om verdensmesterskabet i mellemvægt. Men nogle få måneder før kampen trænger to sorte mænd ind i en bar og skyder tre hvide mænd. Rubin Carter og vennen Artis er begge uskyldige, men erklæres skyldige af en hvid jury, der baserer dommen på en racistisk kriminalbetjents meget tvivlsomme efterforskningsarbejde.

Filmens handling er baseret på virkelighedens Rubin Carter, der i 20 år bag tremmer måtte kæmpe for sin uskyld. Store dele af den amerikanske befolkning fordømte og protesterede mod dommen, hvilket bl.a. vises gennem nogle korte autentiske sort-hvide dokumentarklip. Desuden skrev Bob Dylan protestsangen The Hurricane, som er med på filmens soundtrack.

I filmens anden historie møder vi den sorte teenager Lesra Martin, der spilles af Vicelleous Renon Shannon. Lesra er vokset op i den sorte ghetto og kan hverken læse eller skrive. Under et sommerjob bliver han venner med tre canadiske miljøarbejdere, som tilbyder ham specialundervisning, så han kan få en uddannelse. Under et besøg på et loppemarked finder Lesra en biografi af Rubin Carter. Efter læsningen af bogen bliver han og vennerne overbevist om Carters uskyldighed, og de sætter derfor alt ind på at få genoptaget retssagen.

Da Lesra begynder at skive til Carter, spirer der et venskab mellem de to, som bliver til gensidig hjælp. Lesra får i Carter et forbillede og en mentor, som giver ham håb om, at der trods hans tunge sociale arv venter ham et bedre liv.

Denzel Washington formår med sit dramatiske talent at nå helt ud i hjørnerne af Carters karakter. Man håber og lider med den stædige og selvsikre bokser. Man ser et menneske, der langsomt, men sikkert nedbrydes i isolationscellens mørke for at ende på kanten af totalt psykisk sammenbrud.

Venskabet med Lesra bliver en afgørende del af Carters mentale og fysiske overlevelse. Venskabet blødgør en desillusioneret og bitter mand, så han tør se ind i fremtiden.  Og det er måske her, en af filmens væsentlige hovedpointer ligger gemt: Når der opstår tillidsfulde og varme relationer mellem mennesker, er der ingen grænse for, hvad vi kan udstå af afsavn og lidelser. Og modsat, møder vi ikke varme og støtte fra andre, kan selv det mest robuste menneske gå til grunde: Med henblik på venskabet med Lesra, skriver Carter fra fængslet:

"For mig var det et mirakel, at se sådan en livsglæde igen. Det var som om solens stråler brød gennem tågen og oplyste alt."

Takket været et godt manuskript skifter filmen flere gange tempo og karakter. Filmens åbningsscener antyder et ganske ordinært fængselsdrama fra Hollywoods overskudslager, men inden længe griber handlingen anmelderens hjerte. Cirka midtvejs skifter filmen karakter fra at være en spændende konspirations- og efterforskningssag for til slut at ende som et medrivende retssalsdrama. Filmens indre dynamik skyldes uden tvivl skiftet mellem de forskellige handlingsforløb. Desuden har filmen også et par overbevisende biroller. Specielt gør Dan Hedya i rollen som den stærkt racistiske kriminalbetjent et overbevisende indtryk.

---