• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

23.11.2020

The Haunting of Bly Manor (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Au pair-pigen Dani flytter ind på det gamle gods Bly Manor for at undervise to forældreløse børn. Langsomt går det op for hende, at det slet ikke er nogen almindelige opgave, hun har påtaget sig.

GAMMELT HUS OG SEKS PERSONER 

Bly Manor er et gammel monstrum af et engelsk gods. Dets eneste beboere er de to børn, Miles (Benjamin Evan Ainsworth) og Flora (Amelie Bea Smith), der er blevet forældreløse, og så de få tjenestefolk, der passer huset: kokken Owen (Rahul Kohli), husfruen Mrs. Grose (T'Nia Miller) og gartneren Jamie (Amelia Eve). Der mangler tydeligvis en au pair, og her kommer Dani Clayton (Victoria Pedretti) så ind i billedet.

Langsomt begynder vi at danne os et indtryk af disse seks personer. Der er flere betydningsfulde personer i serien, men hovedvægten ligger langt hen ad vejen på disse seks. Ja, og så på noget, som Dani efterhånden bliver opmærksom på. Noget uhyggeligt, der præger Bly Manor og alle, der er på godsets område. De første afsnit virker forholdsvis fredelige, og vi er næsten hele tiden i noget, der kunne ligne en normal virkelighed. Fra midten af serien sker der en ret voldsom drejning, og derefter er det tydeligt, at der er noget fuldstændig forkert ved det sted og de stakkels mennesker, der er der. Hele serien igennem er der masser af flash-backs, og nogle gange skal man virkelig følge godt med for at vide, hvad der er fortid, og hvad der er nutid – og hvad der måske er noget helt tredje. Den slags er set før, men efter min vurdering udnyttes det i denne serie på en meget effektfuld måde – godt hjulpet på vej af især T'Nia Millers skuespil.

Et forbandet sted
Serien rummer ikke en masse splatter-vold, men mere det raffinerede gys – dog også med makabre væsner, der udfører forfærdelige ting – og især får nogle af de seks til at opføre sig modbydeligt. Uden at røbe plottet for meget, er der en forbandelse over Bly Manor, der skyldes nogle onde handlinger i fortiden, der rækker ind i nutiden og den zone, hvor liv og død, tid og evighed ikke har nogle grænser mellem sig længere. Det er alt sammen ting, vi har set i andre film og serier og garanteret kommer til at se igen. Serien præsenterer egentlig ikke et gennemført univers: der er en del ting, som serien efterhånden åbenbarer, som virker ret selvmodsigende. Hvad der efter min mening gør serien virkelig seværdig, er personskildringerne og relationerne mellem personerne, som vi især møder i seriens første halvdel. Der er mange små og større perler gemt her. Owen, Grose og Jamie er ikke helt almindelige tjenestefolk og Miles og Flora er ikke helt almindelige børn. Og alle er spillet af gode skuespillere.

Hygge og uhygge
Temaer som skyld, sorg, død, skæbne og genfærd er vævet sammen med dagligdags hyggestunder i køkkenet. Der er flirten (både mellem mand og kvinde og mellem to kvinder), masser af rødvin ved bålet og au pair-pigens forsøg på at greje de to børn, hvor især Flora virker meget unaturlig af en lille pige at være. Vi har tit i gysere set små uhyggelige piger, der er luende sindssyge i øjnene og stemmen – men Flora hører virkelig til i toppen af dette felt.

Kampen mod husets forbandelse bliver ført med almene menneskelige kræfter. Ja, Grose tænder godt nok lys for de døde i godsets kapel, men ellers er der ikke den store forståelse for at alliere sig med højere magter. Man kæmper så godt eller skidt, som man nu kan. Og efterhånden, som serien skrider frem, ser man, hvor skidt det står til. Men se den selv og se slutningen, der på én gang er episk og klassisk og så alligevel …

"The Haunting of Bly Manor" kan ses som en helt selvstændig sæson 2 af The Haunting of Hill House. Der er et helt nyt plot og nye personer, men lidt af grundidéen og nogle af skuespillerne går igen.

Kan ses på Netflix.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer