The Guard of Auschwitz

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Da Hans bliver SS-officer i Auschwitz, bliver han rystet over omfanget af lejrens rædsler. Jøden Helena skubber til hans samvittighed, men han prøver at overbevise sig selv om, at han bare følger ordrer.

JEG ER SOLDAT OG FØLGER MINE ORDRER

Vi har set en holocaust-film med den unge, nygifte jøde Helena og den sympatiske unge, nazistiske fangevogter Hans som hovedpersoner. Umiddelbart kan det lyde som endnu en udgave af noget, vi har set flere gange, men "The Guard of Auschwitz" er anderledes. Det er absolut en lavbudgetfilm, men det, der er blevet råd til, er gennemført med omhu og dygtighed. Kulisserne i Auschwitz er vægge af genbrugsbrædder. Bortset fra ankomsten er der ingen udendørs scener. Der er heller ingen scener med større grupper. Vi ser nogle tilfældige henrettelser med en pistolkugle i panden. Eller rettere: Vi ser aldrig andet end hånden, der trykker på aftrækkeren, for det er en film, som stort set ikke viser vold. Der er masser af vold, men vi ser det ikke.

Langsomt og godt
Det er en meget langsom film med lange scener uden nævneværdige klip. Der eksperimenteres dygtigt med modlys, damp og andre billedeffekter, og der er sigende krydsklip mellem parallelle scener. Musikken bruges meget effektfuldt, og er i høj grad med til at understrege stemningen. Meget fortælles gennem antydninger, men man er ikke tvivl om, hvad filmmagerne ønsker at sige. Skuespillerne leverer en troværdig indsats, og manuskriptet trækker ting frem, som vi også i dag har godt af at tænke over.

Langsomheden klæder filmen. Der bliver tid til at følge med følelsesmæssigt og tankemæssigt. Indimellem bliver det lidt teateragtigt. Flere scener og dialoger kunne uden bearbejdning overføres til et teater. Om det er godt eller skidt i en ny film, må være et spørgsmål om smag og temperament. Inden for denne films rammer oplevede vi det helt fint. Det er dog ærgerligt, at skuespillerne taler engelsk.

Samvittigheden rører på sig
Et eksempel på, hvordan dialogerne fungerer, har vi i en mere end 7 minutter lang scene, hvor Hans sidder ved sit arbejdsbord og Helena går frem og tilbage foran ham. Her er et klip fra samtalen:

Hans: I må da ønske, at vi alle dør. At vi får en smertefuld død.
Helena: Det er forskellen mellem mig og dig. Hvis jeg ønskede, at du led, ville jeg være ligesom dig. Som SS. Det ville ikke glæde mig at ville fremmede noget ondt. Jeg vil bare have ret til at leve mit liv. At se de grønne marker igen. At indånde luft, som ikke indeholder lyden af tusind skrigende sjæle. Du skal overleve dette, så du resten af dit liv kan huske, de valg du traf.

Helenas mand bliver dræbt, fordi han ikke vil melde sig til sonder-kommandoen, der har til opgave at rydde ligene ud af gaskamrene. Men Hans siger stolt, at han er soldat, og at han kun følger sine ordrer. Selvom hans samvittighed er dybt foruroliget, og han er tæt på at tage selvmordspillen, så fortsætter han for fædrelandets og for flagets skyld.

Filmen er kommet på dvd.

---