The Forgiven

Af: Christoffer Winther West
Guds tilgivelse er muligvis grænseløs, men er vores? En film om ærkebiskop Desmond Tutu og hans arbejde med tilgivelse og forsoning.

KÆRLIGHEDENS GRÆNSER  

I "The Forgiven" følger vi den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, spillet af Forest Whitaker. Efter Nelson Mandela blev valgt til præsident, blev Desmond Tutu bedt om at lede sandhedskommissionen, der havde til opgave at undersøge apartheids brud på menneskerettighederne for derved at kunne lede til tilgivelse og forsoning. Dette er baggrunden for filmen, men det egentlige drama finder vi i mødet med den dybt racistiske morder Peit Blomfeld, spillet af Eric Bana. Blomfeld har gjort uhyrlige ting i apartheids navn, og nu er spørgsmålet så, om han ønsker og kan få tilgivelse for dette?

Det er vigtigt at pointere, at filmen foregår i en faktisk historisk virkelighed, men at dens primære drama kun er inspireret af de faktiske uhyrligheder. Dette er både filmens styrke og dens svaghed. På den ene side giver det filmskaberne en frihed til at fortælle en historie, som er velformet efter alle kunstens regler – men på den anden side bliver historien også forudsigelig. Ikke irrelevant eller dårlig, men til tider en smule livløs og langsom. Det er selvfølgelig også en vanskelig opgave, at lave en film som denne, da det stadig er forholdsvis kort tid siden, at apartheid blev ophævet. Derfor er der stadig mange mennesker, som er ofre i hele konflikten.

Har svært ved at holde spændingskurven
"The Forgiven" er på papiret en thriller, men i praksis har den vanskeligt ved at holde spændingskurven oppe. Dels leverer filmens hovedperson, Forest Whitaker, en god – men ikke fremragende præstation. Og dels er den anden hovedperson, Eric Bana, som sædvanligt skarp i sin præstation – men historiens opbygning gør, at man aldrig er i tvivl om i hvilken grad, han fortryder sine handlinger. Hvilket ikke gør noget godt for vores oplevelse af den indre konflikt figuren Piet Blomfeld står i. På den anden side, kan man overhovedet lave en film om dette emne, hvor racisten forbliver racist?

Når nu historien ikke er mere overraskende, gør det bestemt heller ikke noget godt for filmen, at den er meget langsomt filmet. Den er utrolig professionelt lavet, men der er ikke fokus på at fortælle historien på en ny eller udfordrende måde. Ligeledes er filmens fortæller en simpel, effektiv og lidt kedelig flue på væggen. Hvorfor man har valgt at gøre dette, giver egentlig også god mening – hvorfor dog pynte på det latente drama, der findes i sydafrikansk holocaust? Og det virker også flere steder i filmen – særligt er scenerne fra retssagerne følelsesmæssigt hårde, og man skal være et stærkt menneske for ikke at lade sig berøre.

God film men ikke for alle
Filmens censur er sat til 15 år og opefter. Hvilket er helt fair, taget temaet i betragtning. Filmen indeholder som sådan ikke nogen scener, de fleste 13-årige ikke tidligere har set, men temaet er barskt – og selvom ”The Forgiven” er en historie om tilgivelse, ændrer det ikke på baggrundshistorien. Overordnet set er filmen dybt moralsk, og vi ser verden med ærkebiskoppens forståelse af Gud og af tilgivelse. En forståelse der måske nok er fast, men også kan udfordres og have vanskeligt ved at forstå Guds vilje.

"The Forgiven" er en god film, men den er ikke for alle – og som med alle dramaer skal man være i humør til det. Hvis man interesserer sig for, hvad det vil sige at ”tilgive”, er det dog en interessant film – og hvis man samtidig er oplagt, når man ser filmen, vil man helt sikkert få noget stof til eftertanke. Derfor 4 ud af 6 stjerner.

---