The Eagle

Af: Sprint Aagaard Korsholm
I Romertiden betød familiens og landets ære mere end ens eget liv. En "nyreligiøs" romer jagter en ørn af guld og ære.

Det er sagt, at England stort set altid plages af regn og tåge. Det passer i hvert fald i denne film, hvor der tegnes et trist, gråt og gennemfugtigt billede af det nordlige England i år 120.

Hovedpersonen er Marcus Aquila (Channing Tatum). Han er ud af en stolt militærslægt – indtil hans far i spidsen for den 5.000 mand store niende legion drog ind i det ukendte i de britanniske skove – og aldrig blev set siden. Det gjorde niende legions symbol – en ørn i rent guld – heller ikke. Denne ørn var symbolet på selve Rom og dens ære. Tabet af ørnen var næsten et større tab end det militære nederlag. Og den skyldige hærfører var Marcus' far. For at genoprette familiens ære lader Marcus sig udstationere som kommandant ved den mur, som romerne efter nederlaget byggede for at danne et værn mod de vilde stammer i nord: Hadrians mur (der blev bygget i virkeligheden). Den er 120 km og går stort set på den nuværende grænse mellem England og Skotland.

Marcus på farlig mission
Marcus har ikke været på posten længe, før han en nat vågner ved en mærkelig lyd. Ingen af de andre officerer kan høre noget – men Marcus får lydløst hele garnisonen vækket og kampklar. Så da de vilde stammer pludselig sværmer ind over palisaderne, er romerne klar og afværger det angreb, der ellers ville have udslettet dem. Marcus såres alvorligt i kampen og må – med en stor udmærkelse fra Rom – tage på pension hos sin onkel. Her redder han en slaves liv og får derved denne slave, Esca (Jamie Bell), til sin personlige slave.

Marcus beslutter sig for egenhændigt at drage nord for muren for at finde ørnen igen – og Esca ledsager ham. Det meste af filmen udfoldes nord for muren. Her får vi løst gåden om de 5.000 soldaters forsvinden. Vi får set nogle af de vilde stammer og deres sære ritualer – og det ender med, at Marcus vender hjem med ørnen og familiens og Roms ære! Undervejs udvikles og indvikles forholdet mellem Marcus og Esca.

Er man til film om romerske soldater, fordi man vil se storslåede kampscener med tusindvis af soldater, skal man ikke vælge "The Eagle". Der er kampscener, men aldrig med ret mange folk involveret. Det er en lavbudget-film, men det betyder ikke noget negativt for historien. Den handler ikke om et stort slag med mange soldater – men om et stort slag, udkæmpet af to mænd alene i et barskt land.

 En nyreligiøs romerMarcus er religiøs – ikke så snart er han ankommet til sin garnison ved Hadrians mur, før han pakker sit husalter ud og beder til Mithra. Marcus er – i modsætning til fx Gladiator, der holdt sig til de gamle guder – et eksempel på en tilhænger af en ny religion, der på denne tid var blevet meget udbredt i det romerske rige – især i militæret. Mithra kom nok egentlig fra Persien. Det var en såkaldt mysteriereligion, hvor kun de indviede kendte religionens hemmeligheder. Derfor ved vi ikke så meget om detaljerne i den. Mens en anden ny religion i det romerske rige – kristendommen – ikke kunne forenes med den officielle romerske religion, kunne Mithra-dyrkelsen ubesværet trives i den romerske religiøse verden med dens utal af guder. Marcus beder Mithra om hjælp. Og det mere end antydes, at det er derfor, han kan "høre" de mistænkelige lyde, der gør, at han kan afværge angrebet i begyndelsen af filmen. Og undervejs i filmen beder han flere gange om hjælp – bl.a. ved at henvende sig til sin lille ørn i udskåret træ. Nord for muren

Filmens beskrivelse af miljøet virker i store træk autentiske, i hvert fald så længe vi er blandt romerne. Vi ved, at niende legions nederlag fandt sted, og at Hadrians mur blev bygget. Vi ved, at Mithra-dyrkelsen var udbredt i hæren. Uniformer, våben og palisade-typer ser også ret autentiske ud. Når vi så bevæger os nord for muren og møder de vilde stammer, er jeg straks mere usikker. En stamme, hvor samtlige mænd altid render rundt i et barskt landskab mest iført maling over hele kroppen – tja? Og deres indvielsesritual for teenagere får heller ikke for lidt med hensyn til de klassiske klicheer om mennesker klædt ud som guder med gevir, vilde danse og ekstase. Men autentisk eller ej – det passer fint ind i handlingen, fordi stammens mest magiske og tilbedte genstand naturligvis er: ørnen af guld, der stadig sidder på den romerske standard-stang, som den sad på, da den blev erobret i det slag, der udslettede niende legion. Så Marcus og Esca skal stjæle stammens hellige totem i bedste Indiana Jones-stil.

En oplagt mulighed udnyttes ikke
Der ligger en del grå regn over denne film. Ikke bare i beskrivelsen af vejret og landskabet, men også over selve fremførelsen. Egentlig er der megen god underholdning i den, men her er lige et par mulige forbedringsforslag: Marcus og Esca kunne have været spillet af mennesker med mimik og følelser i stedet for to stive træmænd, der bestemt ikke afslører flere stemningsskift end strengt nødvendigt. Samspillet – og kampen – mellem de to er egentlig lagt godt op: det viser sig, at de er sønner af de to hærførere, der stødte sammen i det skæbnesvangre slag. De står som repræsentanter for de to fjender: landets oprindelige indbyggere og den romerske besættelsesmagt. De skiftes til at redde hinandens liv og til at være herre og slave. Alt dette burde have været udnyttet langt bedre. Enhver tilskuer kan se ideen – men den udfoldes slet ikke på en måde, der ellers kunne have skabt en rigtig spændende film.

---