The Duke

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1961 blev den fattige taxachauffør Kempton Bonton anklaget for at have stjålet et meget kendt og værdifuldt maleri. Betingelsen for at levere det tilbage var, at alle pensionister skulle have gratis tv-licens.

KRIMINEL MED EN GOD HENSIGT 

"The Duke" er en meget sød og meget engelsk film. Den er båret af de to hovedroller, taxachaufføren Kempton Bunton (Jim Broadbent) og hans hårdtarbejdende hustru Dorothy Bunton (Helen Mirren). Kempton Bunton er en ældre mand, der ikke kan tie, når han ser folk blive forkert behandlet. Han er især optaget af det uretfærdige i, at alle skal betale licens for at se den offentlige tv-kanal BBC. Det forhindrer fattige pensionister i at nyde den glæde, det er, at kunne forsøde deres ensomme liv med at se fjernsyn.

Kidnapning og løsesum
Da Kempton i tv-nyhederne ser, at staten har brugt 140.000 pund på at købe Goyas portræt af Hertugen af Wellington bliver han vred. Wellington har været død i mange år, og pengene ville – efter Kemptons mening – have været brugt meget bedre på at fritage trængende pensionister for BBC-licensen. Hvad det fører til, skal ikke røbes her. Spændingen fastholdes ved, at plottet bliver tvistet flere gange. Da det fremgår af traileren, sker der vist ikke noget ved at røbe, at maleriet bliver "kidnappet", og at løsesummen for returnering er, at regeringen skal fritage fattige ældre for licensen.

Filmen bygger på virkelige begivenheder. Den eneste ændring er, ifølge en engelsk anmelder, at forløbet i tid er skåret en del ned. Virkeligheden overgår fantasien, siger man. Det gælder også her. Hvis ikke resultatet af Kemptons anstrengelser og sagen mod ham fremgik af nyhederne dengang, ville det have været vanskeligt at tro på filmens overraskende slutning.

Krimi og komedie
Filmen kaldes både komedie og krimi, og der er både lidt krimi og en del humor. Vi har ganske vist hele tiden en klar fornemmelse af, hvem den skyldige er, men det har politiet ikke. Det er morsomt at se dem rode rundt med forklaringer på, hvorfor de ingen mistænkte har. Det må dreje sig om en professionel international bande, mener de – til Kemptons store morskab. Filmen er også en vellykket komedie. Englænderne kan det der med at underspille. Replikkerne er indimellem så hurtige, at det kan være svært at følge med, hvis man er afhængig af underteksterne. De to hovedrolleindehavere er begge meget drevne skuespillere, som mestrer seriøsiteten både i alvor og humor.

Flere temaer
Ud over den underholdende handling, rummer "The Duke" flere temaer. Kempton kalder sig selv en "Robin Hood", men hvor går grænsen mellem reel kriminalitet og så social omsorg gennem et "uskyldigt" tyveri. Undervejs får vi indsigt i et traume, som forpester stemningen i hjemmet. Dorothy og Kempton mistede en 18-årig datter ved en ulykke. Kempton føler skyld, men forsøger at forlige sig med ulykken. Han besøger datterens grav og taler med sin søn om det. Han har også et billede af hende i en skuffe. Men Dorothy forsøger af al magt at fortrænge det. Et tredje tema er forholdet mellem de to ægtefæller. Dorothy er træt af Kemptons forsøg på at hjælpe andre. Han lykkes ikke rigtig med noget, og det betyder gang på gang, at han mister sit arbejde. Og værst af alt, at han bringer skam over sin lille familie. Kempton vil gerne gøre Dorothy glad, men kommer alligevel gang på gang til at provokere hende. Ingen kan bedre end Helen Mirren skildre en skuffet hustru, som til trods for sine knubbede ord alligevel elsker sin umulige mand.

Kan ses på Blockbuster.dk

---