The Dig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1938 begynder Basil Brown at udgave en høj på enken Edit Prettys mark, der ligger i Suffolk. Han finder en stor skat, som i dag kan ses på British Museum.

ARKÆOLOGIEN LÆRER OS AT LEVE 

Filmen er baseret på en roman, som er inspireret af en arkæologisk udgravning fra virkeligheden, men hvor tæt kommer den mon på det, der faktisk skete? Det er nogle af de spørgsmål, der er stillet i forbindelse med Netflix-filmen "The Dig". Svaret kan gives på flere måder. Filmen er blevet anklaget for, at de historiske personer, der optræder i filmen, stort set alle havde en anden alder end den, de har i filmen. De var åbenbart også mere eller mindre arkæologisk skolede, end filmen viser. Men der er også en anden side af filmen, nemlig arbejdet med udgravningen og selve fundene.

I 1938 besluttede den rige enke Edit Pretty (Carey Mulligan) at finde ud af, hvad der gemte sig i de karakteristiske høje, som lå på hendes jordbesiddelse Sutton Ho, som ligger i Suffolk i det sydøstligste England. Hun ansatte Basil Brown (Ralph Fiennes), der var en selvlært astronom og arkæolog, til at grave en af højene ud.

Arkæologi undersøger liv og ikke død
Filmen skildrer selve udgravningen, som forløb over flere år, og fik udbruddet af anden verdenskrig som baggrund. Det arkæologiske arbejde og beskrivelsen af fundene er historisk korrekte. Den store skat, som blev udgravet, kan man i dag se på British Museum i London, eller man kan google "Sutton Ho" og klikke på "Billeder". Resultatet er ganske overvældende.

En af filmens værdier ligger i overvejelserne om, hvorfor man skal interessere sig for historie og arkæologi. Et sted siger jordbesidderen Edit Pretty, at det jo er en begravelse, de er i gang med at udgrave. Basil Brown svarer, at det er liv, de undersøger. For ham handler det om at lære forfædrenes liv at kende. Vores arbejde gør vi for de kommende generationer, siger han. Når vi lærer livet at kende, som det blev levet i fortiden, bliver vi bedre rustet til at leve vores eget liv med ansvar for kommende generationer.

Lidt mere end arkæologi
Filmen er krydret med flere eksistentielle fortællinger. Edit Pretty er en enke, som har en søn på 10-12 år. Hun lider af en sygdom, der er dødelig. Vi får et rørende indblik i, hvordan det er for en mor at skulle se i øjnene, at hendes søn må vokse op uden sine forældre. Vi får også et indblik i forholdet mellem Basil Brown og hans nævenyttige hustru. Forholdet mellem Basin Brown og drengen skildres smukt. Hen mod slutningen får vi en romantisk fortælling om forholdet mellem to af de unge, som medvirker i udgravningen. Der er også visse sammenstød mellem den selvlærte Basil Brown og de akademisk trænede arkæologer. Detaljerne i alle disse fortællinger kan vi takke romanforfatteren John Prestons fantasi for.

Godt filmarbejde
Den håndværksmæssige og kunstneriske kvalitet i filmen er i top. Tempoet er adstadigt, men det føles ikke langtrukkent, for der sker hele tiden noget nyt. Stemningen er afdæmpet, farverne grå og brune, men med mange stemningsfulde landskabsbilleder. Der er gjort meget ud af at skabe et troværdigt billede af 30'ernes tøjstil, biler, omgangstone og så videre. Filmen er krydret nænsomt med humor, men grundstemningen er alvorlig, som traileren også viser, og det klæder den godt.

Kan ses på Netflix.

---