Instruktøren Scott Derrickson har gjort gys og uhygge til sit foretrukne element. Hans sidste film Besat - The Exorcism og Emily Rose var en tankevækkende, men uhyggelig fusion mellem retsagsdramaet og gyserfilmen. I "The day the Earh stood still" har han igen valgt uhyggen, men i form af en opdateret filmatisering af Robert Wises science fiction film fra 1951.
Den gamle film var produceret i den kolde krigs første år og derfor baseret på Vestens angst for Østblokken. I Derricksons version er det ikke primært menneskers vold mod hinanden, der er i fokus, men derimod menneskehedens uansvarlige og tankeløse nedbrydning af jordens miljø.
I filmen møder vi forskeren Helen Benson (Jennifer Connelly), der af de amerikanske myndigheder tvinges til at møde Klaatu (Keanu Reeves) - et fremmed rumvæsen i menneskeskikkelse. Klaatu er sammen med sin bodygard - en kæmpemæssig robort - rejst gennem universet for at advare om en truende global krise. Både forsvaret og forsvarsministeren (Kathy Bates) behandler imidlertid den fremmede som en fjende og nægter ham adgang til at tale med verdenssamfundets ledere. Desuden bruger de alle militære og teknologiske midler for at uskadeliggøre de fremmede, hvilket viser sig at være aldeles håbløst.
Helen Benson og hendes stedsøn Jacob (Jaden Smith) bliver snart klar over, at Klaatu mener det alvorligt, når han hævder, at han er ven, ikke af menneskene, men af jordkloden, og at han derfor er sendt for at udrydde menneskene. Helen Benson ser det derfor som sin opgave at overbevise Klaatu om, at menneskeheden er værd at redde. Som hun og en venligtsindet kollega siger: "Når vi står ved afgrunden, udvikler vi os. Vil du hjælpe os med at forandre os?"
Filmen har et kæmpeopbud af militær og teknologisk isenkram og er desuden krydret med flotte computer effects. Handlingen er elementært spændende, om end lidt rodet, og skuespillerne gør det generelt godt, men filmen kommer aldrig helt op at ringe. Specielt vil jeg dog fremhæve samspillet mellem Jennifer Connelly og Jaden Smith som filmens mest vellykkede præstationer. Jaden Smith er i øvrigt søn af skuespilleren Will Smith, og fik sin filmdebut i Jagten på lykke, 2006.
Filmen spiller i science fiction filmens form på tanken om dommedag. Der drages også ganske kort en sammenligning mellem Klaatus redningsaktion og Bibelens omtale af Noas ark, uden at det dog på nogen måde udfoldes. Uden at presse fimens handling, mener jeg, at det er muligt at se Klaatu som en Kristusfigur.
I filmen "Besat - The Exorcism og Emily Rose" havde Derrickson en intention om gennem gysergenren at skildre ondskaben for - via bagvejen - at få mennesker til at overveje troen på Gud. Det har øjensynligt ikke været formålet med denne film - i så fald er det ikke særlig tydeligt.
Og dog kan man godt overveje, hvorvidt forurening og miljøkatastrofer vil være en medvirkende årsag til, at Gud i sin time gør en ende på den oprørske menneskehed. Man kan også spørge om menneskeheden virkelig skal stå på afgrundens rand, før vi finder ud af at behandle Guds skabte jord på en ordentlig og forsvarlig måde.