The Dark is Rising

Af: Carsten Riis Jensen
Forudsigeligt eventyr for drenge om lysets kamp mod mørket.

Så er der endnu engang kommet en eventyrfilm med magi og kamp mellem godt og ondt (á la Ringenes Herre, Narnia, Harry Potter, Eragon, Stardust). Denne gang tilmed én, hvis litterære forlæg i sin tid formentlig har inspireret J.K. Rowling til at skrive om Harry Potter (romanserien "The Dark is Rising" er fra 1960'erne og 70'erne). Derudover er der, som i såvel Harry Potter som Eragon, osv., tale om en ung teenagers magiske oplevelser i en fantasiverden.

Men det særlige ved filmen er, at den er instrueret af David L. Cunningham. Han er søn af Loren L. Cunningham, som dannede YWAM (Ungdom Med Opgave). Da David på et tidspunkt studerer på University of the Nations (et kristent universitet), arbejder han på et projekt, som omhandler et kald, han har fået til at være missionær udsendt til Hollywood. Han ønsker at få en fod indenfor i filmindustrien, så han kan lave film med bibelske værdier. Da han i 2001 producerede krigsfilmen To End All Wars, fik Hollywood for alvor øje på ham. Senere har han produceret en nyfortolkning af historierne om "Det Lille Hus på Prærien" (2004) – og nu altså, i samarbejde med Walden Media (som laver Narnia-filmene), en filmatisering af romanserien "The Dark is Rising".

Ligesom i "To End All Wars" er der klare kristne referencer og billeder. Her blot nogle enkelte af dem: Tegn givet til søgere; en stor sal, hvor ingen kan komme ind uden invitation; åndelige våben, som skal bruges i kampen mod mørket; en stor kamp, hvor mørket besejres, men ikke ødelægges helt; sandheden lærer man at kende ved at læse en bog; unge drenge (som disciplene), som udvælges til at føre an i kampen mod mørket.

Lyset og Mørket
Filmen handler kort sagt om kampen mellem Lyset og Mørket. Mørket er i filmen personificeret i skikkelse af en sortklædt rytter. Lyset personificeres dels af De Ældste, en gruppe som vogter verden, og dels af en række hemmelige sten, som den 14-årige Will Stanton (den udvalgte Søger) skal finde. I romanserien, skrevet af Susan Cooper, er Will kun 11 år – og han får, ligesom Harry Potter, et varigt sår, som har en særlig betydning.

Det viser sig, at Will er den udvalgte, fordi han er "den syvende søn af en syvende søn" (i Bibelen er syvtallet noget særligt), og han skal være De Ældstes "søger", dvs. den, som skal finde de seks tegn, der skal bruges til at bekæmpe Mørket.

Et særligt positivt træk ved filmen er, at der er tale om en teenagerdreng, som vil det bedste og som elsker sin familie. Vi får et indblik i familielivet, vi ser den kærlighed, Will har til dem alle, og vi opdager, at familiefaderen bærer på en hemmelighed: Han ved fra sine studier inden for fysik, at Mørket kan antage personlig form.

Samtidig er historien let at gennemskue. Der er ikke de store overraskelser undervejs, og man er ikke i tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Skellet mellem de to størrelser er meget sort-hvidt. De yngste biografgængere er - så at sige - i trygge hænder. Ingen er i tvivl om, at det ender godt til sidst.

Man kan godt kalde historien om Will Stanton for et "kristent alternativ" til Harry Potter. Magien er med i filmen, men uden besværgelser og magiske drikke. Samtidig er der mange bibelske referencer hele vejen igennem. Man kunne derfor overveje at bruge filmen som en kristen allegori.

Bøgerne om Lyset og Mørket, der er skrevet af Susan Cooper, er fulde af mytologi – og samtidig indeholder de en selvstændig verden, ligesom i Tolkiens bøger om Ringenes Herre. Vi kommer uden tvivl til at se flere filmatiseringer af Susan Coopers bøger i de kommende år.

Med denne første film vil jeg blot konkludere, at der ikke er tale om et stort, episk filmværk, men et forsøg på at skabe et eventyrunivers med bibelske referencer og lighedspunkter. Man er som tilskuer godt underholdt uden dog på noget tidspunkt at sidde helt ude på kanten af biografsædet.

---