The Darjeeling Limited

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen
Tre brødre prøver at flygte fra fortiden ved sammen at tage på en åndelig rejse med tog gennem Indien.

Tre brødre. De har ikke set hinanden i et år – siden deres fars begravelse. Nu har den ældste (Owen Wilson) besluttet, at de sammen skal tage på en åndelig rejse gennem Indien, og nu mødes de i et tog, kaldet – som filmen – "The Darjeeling Limited". Den yngste (Jason Schwartzman) er midt i et turbulent kærlighedsforhold. Den mellemste (Adrien Brody) er flygtet fra sin højgravide kone. Og den ældste har netop overlevet noget, der grangiveligt minder om et selvmordsforsøg. Alle er de på vej væk fra noget, og i et indisk tog skulle man tro spøgelserne hjemmefra ikke optrådte. Men der er masser af skeletter i kufferterne, og de vælter ud, alt imens de tre brødre opsøger det ene helligsted efter det andet for at finde bare et eller andet at hvile i.

Den amerikanske filminstruktør Wes Andersons film er som regel ligesom en slags sættekasser, fyldt med pudsigt tilbehør og dimser. Anderson lader nemlig sine figurers tøj og ejendele være en del af personkarakteristikken og skaber dermed nogle æstetisk ganske selvbevidste og finurlige billeder. Med en udpræget sans for farve, humor og musik får Andersons film altid en sørgmodig tone. Tragedien lurer altid, selviscenesættelsen falder altid på gulvet. I gymnasiekomedien "Rushmore" og i "The Royal Tenenbaums" var det den døde ægtefælle og mor, og i "The Life Aquatic with Steve Zissou" var det oceanografens elskede ven, der var blevet spist af en hval. Men i "The Darjeeling Limited" er det som om, tragedien hæver sig lidt over tegneserieniveauet. Tragedien er meget virkelig, og Anderson viser os den nærmest nøgent.

Tragedien markerer et vendepunkt for de tre brødre. Indtil det, der ikke må ske, pludselig sker, har de været på jagt efter sjælefred og tro. Det er som om, de gennem fortrængning og deltagelse i en masse besynderlige religiøse ritualer har prøvet at finde mening. Men de finder den ikke. Tværtimod bliver de mere og mere arrige på hinanden, og alt det, de flygtede fra, kommer på sin vis nærmere. Men tragedien minder dem om, at de skal forsone sig med deres fortid for at kunne få ro. Roen kommer af, at de ser virkeligheden i øjnene, at de erkender sorgen/tabet/forvirringen, som fylder deres liv. At de forstår, at dét kan de ikke flygte fra.

Det er meget enkelt, og det er – på trods af alle de små rum i sættekassen – en ret enkel film. Til sidst, i et kristent kloster, lukkes lyset og fremtiden ind, og de tre brødre genfinder modet til at leve.

"The Darjeeling Limited" handler på sin vis om at leve med sine spøgelser. At finde modet til at se livet i øjnene, sådan som det nu engang er blevet. At lade være med at flygte fra realiteterne. Dén påmindelse er som så mange andre banale og enkle ting venligt velkomment at få gentaget.

---