The Crown sæson 5 (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Prins Charles' og Dianas ægteskab vakler. Charles synes, monarkiet skal moderniseres. Dronning Elizabeth skal stå for skud for mange problemer i familien.

ET VANSKELIGT ÅRTI 

1990'erne var en vanskelig tid for det engelske kongehus. Dronning Elizabeth kaldte selv 1992 for "Annus Horribilis". Der var en del skilsmisser, og det var bestemt ikke noget, der bekom den gudfrygtige dronning vel. Meningsmålinger viste en stor skepsis overfor kongehusets fremtid, og en voldsom brand raserede Windsor Castle. "The Crown" sæson 5 dækker en stor del af denne vanskelige tid.

Fiktion eller historisk korrekt
Allerede inden premieren på sæson 5 var der voldsom kritik af den måde, sæsonen fremstiller nogle af de kongelige. Kritikken er også kommet fra mennesker, som kender eller har kendt de kongelige. Netflix har imidlertid aldrig påstået, at serien er historisk korrekt. For at få fortællingen til at blive seværdig, er det nødvendigt med fiktion. Mange detaljer om kongehuset er kendt og dokumenteret i offentligheden, men meget bliver også rent gætteri. Man ved, at forholdet mellem Prins Charles og Prinsesse Diana var dårligt, men var han virkelig så snæversynet og i enkelte situationer ondskabsfuld, som serien viser? Og var Diana så psykisk ustabil, som vi får indtryk af?

Hvis man glemmer, at der er tale om fiktion, bliver man rykket ud af fejltagelsen, når Prinsesse Margarets ungdomskærlighed Peter Townsend dukker op i James Bonds skikkelse. Eller rettere i Bond-skuespilleren Timothy Daltons skikkelse. Man venter nærmest, at han bestiller en Martini cocktail "shaken, not stirred". Det er ikke altid let at se bort fra tidligere roller, som skuespillere med et karakteristisk udseende har spillet. Næsten hele holdet af skuespillere er skiftet ud til sæson 5. Der er plusser og minusser, men det gode niveau fra tidligere sæsoner er bevaret. Vi undrede os lidt over, at man har valgt den høje Elizabeth Debicki til at spille Diana. Valget skyldes sikkert, at hun viser os Diana lige så godt, som hendes forgænger gjorde. Takket være et stort budget, har det filmiske håndværk fortsat mulighed for at folde sig ud, og det har alle udnyttet flot.

Nogle sidehistorier
Denne sæson skiller sig lidt ud fra de foregående ved at inddrage fortællinger, som stort set kun tjener som baggrund, og ikke har meget direkte forbindelse til kongehuset. Det meste af episode 3 er helliget en ret humoristisk skildring af den egyptiske rigmand Mohamed Al-Fayed. Han havde mødt den abdicerede kong Edward og fået et stort ønske om at bliver anerkendt i England som en gentleman. Han købte Hotel Ritz i Paris og det store varehus Harrods i London, og brugte en del penge på at komme i en position, hvor han kunne hilse på dronning Elizabeth. Vi møder også hans søn Dodi, der var filmproducer. Vi ser lidt af optagelsen til Viljen til sejr (1981), som han var producer på. Dodi blev senere kæreste med Diana, men det ser vi ikke noget til i sæson 5.

I episode 6 fylder Rusland en del. Indledningen sender os helt tilbage til 1918, hvor bolsjevikkerne på bestialsk vis henrettede zarfamilien Romanow, som var i slægt med det engelske kongehus. Det er absolut seriens blodigste scene indtil nu. Boris Jeltsin blev Ruslands første demokratiske præsident. Han kom til London på statsbesøg. Mødet mellem ham og Elizabeth er ganske morsomt beskrevet. I den afsluttende episode er Prins Charles i Hong Kong for at overvære overdragelsen af byen til kinesisk styre efter 150 år som britisk koloni. Charles benytter anledningen til at invitere den nye premierminister Tony Blair om bord på kongeskibet til en uformel samtale mellem to jævnaldrende moderne mænd. Og så bliver kongeskibet også brugt til en lille ferietur sammen med Camilla. Ingen af de to initiativer falder i god jord hos hans mor.

Skilsmisse og kristen tro
Internt i kongehuset fylder det spændte forhold mellem Charles og Diana meget. En journalist fik ved hjælp af et beskidt bedrag overtalt Diana til at gå ud i offentligheden med hendes historie. Det blev til et interview på BBC, hvor hun åbent fortalte, at der altid havde været tre i hendes ægteskab med Charles, "så der var lidt trængsel". Hun fortalte også om, hvordan kongehuset i det hele taget gav hende en kold skulder. Efter dette blev kursen sat mod separation og skilsmisse. Skilsmissen skete formelt ved en domstol, som også behandlede andre skilsmisser. Hele forløbet med skilsmissen bliver krydsklippet med andre skilsmisser ved domstolen. På den måde tegnes et billede, af, at en skilsmisse aldrig er lykkelig.

Som i de tidligere sæsoner får vi et klart indtryk af Dronning Elizabeths stærke kristne tro. Hun giver flere gange udtryk for den i samtaler, og vi ser hende knæle ved sengen, inden hun går til ro. Prins Charles er ikke lige så entydig, som sin mor. Han udtaler på et tidspunkt, at regenten ikke kun bør være overhoved for Church of England, men også regent for alle andre trosretninger.

Links til anmeldelse af de forrige sæsoner kan findes nederst på anmeldelsen af sæson 1.

Serien er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på Netflix.

---