IKKE EN ALMINDELIG FAMILIE
Tredje sæson af "The Crown" skuffer ikke. Serien introduceres med, at dronning Elizabeth præsenteres for nye portrætter af hende til frimærkerne. Hun er blevet ældre og ligner ikke længere billedet. På den måde begrundes elegant, hvorfor skuespillerne på seriens hovedroller er skiftet ud. Det er en vellykket udskiftning, som man hurtigt vænner sig til.
Sæsonen begynder i 1964 med, at Labour vinder valget, og Harold Wilson bliver premierminister. Rygterne om hans mulige forbindelse med KGB i Sovjetunionen, og de stærke angreb på monarkiet giver en del bekymringer på slottet. Sæsonens ti episoder sluttes i 1977 med en markering af 25-års jubilæet for dronning Elizabeth II.
De svære følelser
Hovedtemaet i den tredje episode er katastrofen i den walisiske landsby Aberfan. Et skred i et slaggebjerg ramte byen og især skolen. Mange blev dræbt. I første omgang mente dronningen ikke, det var hendes opgave at være til stede for at trøste familierne. Men presset fra medierne og fra politikerne blev for stort, og det endte med, at hun tog til Aberfan. På en meget sympatisk måde får vi et indblik i, hvor svært det er for hende at stå frem i offentligheden og vise følelser.
I episode fire ser vi Philip stille sig i spidsen for at få lavet en tv-dokumentar om livet i Buckingham for at vise, at de kongelige er en almindelig familie, der lever et travlt arbejdsliv, og at de er deres løn værd for landet. Projektet giver bagslag. Premierministeren har en pointe, når han siger til dronningen, at folket ikke ønsker en almindelig familie, men en idealfamilie. Til det svarer Elizabeth, at ingen er perfekt. Kun Gud er perfekt.
Under optagelserne dukker Philips mor op. Hun er prinsesse af Grækenland og Danmark og har boet mange år i Grækenland, hvor hun har grundlagt en nonneorden, der hjalp syge. Hun passer ikke ind i Philips forestilling om en moderne familie, men på sin umiddelbare og bramfrie måde tager hun medierne med storm. Hun spørger også Philip, hvordan hans tro har det.
Den komplicerede kærlighed
Flere af seriens eksistentielle højdepunkter findes i det komplicerede forhold mellem søstrene Elizabeth og Margaret. Ingen af dem er tilfredse med den rolle, de har fået i livet. Helt fra de var børn, har de haft lyst til at bytte, men det er ikke en mulighed. De forsøger begge at bryde ud af deres situation. Elizabeth ved at tage på en lang studietur til Frankrig og USA for at lære moderne opdræt af fuldblodsheste og træning af dem til væddeløb. Det sker, mens der er en stor forfatningsmæssig krise i Storbritannien. Margaret forsøger sig med lidt sidespring. Det løser ikke hendes problemer, men skaber en masse avisoverskrifter.
Prins Charles og hans overvejelser om sin fremtid som konge fylder en del. Hele episode seks handler om ham og hans forberedelser til at blive indsat som prins af Wales. Der er stærke kræfter, som ønsker løsrivelse fra England. Som et forsøg på at knytte de historiske bånd, sender hoffet ham til Wales, for at han skal studere ved et lokalt universitet og lære sproget. Det er også i denne episode hans forhold til Camilla spirer, men det får et par af de ældre i familien på slottet sat en stopper for.
Kristendommen er med
Kristendommen dukker op i flere sammenhænge - altid fint og respektfuldt skildret af filmfolkene. Episode syv knyttes handlingsmæssigt sammen af månelandingen, som prins Philip bliver meget optaget af. Her er tre mænd, som virkelig handler. De definerer i hans øjne den moderne mand, som sætter sit præg på samtiden. De bliver et forbillede for ham, for de har opnået noget i modsætning til ham selv. Der er en stærk scene, hvor tre astronauter besøger Buckingham, og han får nogle minutter alene sammen med dem. Han har forberedt nogle spørgsmål, der skal hjælpe ham til at forstå, hvilke store tanker der fyldte dem i de betydningsfulde timer på månen. Deres meget jordnære svar skuffer ham i første omgang, men de viser ham også, at han havde opbygget et luftkastel.
Hans idealisering af astronauternes bedrift hænger sammen med en krise i hans eget liv. En krise, der fører ham sammen med Winsors nye dekan på det refugium for midaldrende præster, som dekanen står for i en af slottets bygninger. Philip har senere sagt, at dannelsen af dette refugium er noget af det bedste, han har medvirket til.
Fiktion og ikke dokumentar
Flere har angrebet "The Crown" for at være uhistorisk. Vores indtryk er, at der ligger en omfattende research bag manuskriptet. De historiske begivenheder, der har berøring med slottet, flettes fint ind i handlingen. Men selv om personer og begivenheder er historiske, så er det også et fiktivt værk. Filmskaberne har ingen muligheder for at vide, hvordan samtalerne og konflikterne helt præcist har fundet sted bag slottets mure. I en af episoderne bliver prinsesse Margaret sendt til USA for at rage kastanjerne ud af ilden, fordi regeringen i London gerne vil låne en del millioner dollars af USA. Det er historisk korrekt, at opgaven imod alle odds lykkedes for hende, men om hendes måde at overtale præsident Johnson på, er foregået præcis så festligt, som det skildres i "The Crown", er et kvalificeret gæt.
Man kan diskutere, om det er etisk forsvarligt at gå så tæt på i skildringen af nulevende mennesker, som det sker i "The Crown". Vores indtryk er, at det sker respektfuldt, men også kritisk over for dronning Elizabeth. Hendes manglende evne til at levere en troværdig og indfølt trøst er velkendt. Det er den kongelige families problemer i diverse ægteskaber også. "The Crown" giver os lidt baggrund for bedre at forstå, hvor vanskeligt det må være at høre til i den familie. Ikke for at undskylde noget, men for bedre at se, at selvom levevilkårene for dem er helt specielle, så er deres følelser og deres behov for mening i livet ikke anderledes end andre menneskers.
Anmeldelse af sæson 1 og sæson 2.
Serien er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på Netflix.