The Confirmation

Af: Peter E. Nissen
Drengen Anthony skal konfirmeres og lever skiftevis hos sine fraskilte forældre. Filmen vil være fin til en diskussionsaften i menigheden eller til konfirmandundervisning.

BRUG DINE BESKIDTE HÆNDER TIL NOGET GODT

Filmen handler om drengen Anthony, som lever skiftevis med sine fraskilte forældre, henholdsvis faren Walt og moren Bonnie i en ukendt amerikansk storby. Vi følger Anthony nogle dage sammen med Walt, der desperat forsøger at finde noget tømrerværktøj, som han har fået stjålet fra sin bil. Det er en forudsætning for, at han kan få et nyt job.

Filmen begynder med, at Bonnie beder Anthony bekende sine synder i et skriftemål i den lokale katolske kirke. Hun ønsker, at han skal konfirmeres, og vi ser, hvordan Anthony egentlig ikke ved, hvad han skal bekende, for han kan ikke finde synd i sit liv. I eftersøgningen sammen med faren kommer Anthony ikke bare i kontakt med en gruppe mennesker, som kæmper for at komme igennem hverdagen, men han lærer også noget om, hvad synd er, og hvordan den er en del af det almindelige menneskeliv.

Socialrealisme med indbygget humor
Filmen er meget hverdagsagtig, og havde det ikke været for den indbyggede humor, ville jeg karakterisere den som ren socialrealisme. Det kan godt gøre filmen lidt tung at komme igennem. Til gengæld gør det hverdagsagtige filmen troværdig og sandsynlig. Alle vil kunne identificere sig med familien og de mennesker, de møder. Vi kender dem fra vores eget nærmiljø. Anthony er en eftertænksom fyr, og da det er hans liv og oplevelser, vi følger, bliver tingene set gennem ham. Den kun 13-årige Jaeden Lieberher spiller fremragende som Anthony, og han giver det lidt trøstesløse miljø en nødvendig charme, som dermed giver filmen liv.

Ud over at fortælle en god hverdagshistorie har filmen et bestemt ærinde. Titlen og problemstillingen omkring erkendelsen af synd kunne tages som et budskab om, at et ægte liv med Gud og mennesker er noget andet end kirkegang og lette moralske løsninger. Gennem sine oplevelser lærer Anthony, at synd er virkelighed og måske også en nødvendig vej til at forstå verdens kompleksitet. I hverdagens udfordringer kan det være nødvendigt at tage nogle beskidte valg, som dermed kommer til at fylde i skriftestolen. Det bliver gennem hverdagslivet udenfor, at Anthony finder kirkens budskab relevant.

Livet uden for kirken
Selvom filmen er loyal over for kirkens værdier, kan den let komme til at fremstå som en kritik af organiseret religion. På den måde repræsenterer filmen en meget tidstypisk kritik af kristendommen og især kirken, og en problematisering af dens relevans for livet i dag. Som Walt giver udtryk for et sted i filmen, er den også en stor kritik af den amerikanske drøm. Det er usædvanligt at se en sådan selvkritik af amerikanske værdier i en amerikansk film på den måde. Walt vælger dog at sætte sit håb til den nye generation.

Jeg kan sagtens følge filmen i, at det kristne liv især må leves uden for kirken for at være troværdig, og at vi nogle gange må tage nogle mindre pæne valg for at få livet til at fungere i denne syndige verden. Alligevel er det problematisk, hvis det ender med, at den kristne etik bliver relativeret, og at kristendommen bliver et tag-selv-bord, så vi ender med at leve, som vi selv synes bedst.

Filmen vil fungere fint som konfirmandundervisning (titlen lægger op til det), i religionsundervisning for unge, og til en diskussionsaften i menigheden eller studiegruppen. Den kunne også bruges som oplæg til en dialog med ikke-kirkevante. Selvom hovedpersonen er et barn, er den dog ikke for børn. Den fungerer mindre godt som underholdningsfilm.

---