The Choral

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Under første verdenskrig indkaldes mange engelske mænd - også den lokale korforenings dirigent. Koret finder en ny dirigent og vil gå i gang med Matthæuspassionen, men den er jo skrevet af en tysker.

KUNST MIDT I KRIG OG FORDOMME 

Et amatørkor,der skal gå fra kaos til harmoni i løbet af et par måneder. Det plot har vi set før i mange variationer. Her er vi i en mindre engelsk by, der har en stærk tradition for, at der hvert år skal opføres et korværk med lokale medvirkende. Det giver en del problemer i 1916, for et par år inde i første verdenskrig er de fleste af mandsstemmerne draget i krig. Det gør dirigenten også. Bestyrelsen for korforeningen aner ikke deres levende råd. Den lokale virksomhedsejer og borgmester insisterer på, at traditionen skal holdes i hævd. Han betaler gildet og har hver gang en af solostemmerne.

Fordomme og aversioner
Situationen bliver vanskeligere på grund af en hel del fordomme og aversioner. Fordomme er nok et af filmens temaer. Et bestemt navn bliver forsigtigt foreslået som korleder: dr. Henry Guthrie (Ralph Fiennes). Han har evner og faglighed. Men han har tilbragt flere år i Tyskland, så kan man stole på ham? Det er for eksempel underligt, at han hver dag møder op på biblioteket og pløjer alle aviser igennem for at læse nyt om flådens bevægelser. Det har bibliotekaren lagt mærke til. Han omtaler sig selv som ateist, og måske er der også noget med en unævnelig tilbøjelighed. Af mangel på andre spørger de dr. Guthrie, og han siger tøvende ja. Så skal der findes et værk at opføre. Det har flere gange været Matthæuspassionen, men den er jo skrevet af en tysker. Alle de andre store værker er også skrevet af tyskere. Men så foreslår dr. Guthrie englængeren Elgar. Han har skrevet et oratorium. Dr. Guthrie har endda selv mødt Edward Elgar, så han skriver til den kendte komponist og får tilladelse til at opføre værket "The Dream of Gerontius".

Lidt kunst hver dag
Et citat, som dr. Guthrie kommer med på et tidspunkt, samler ganske udmærket det, som kan være et af filmens anliggender: "Et menneske skal høre lidt musik, læse et digt, og se et godt billede hver dag i sit liv for at verdslige bekymringer ikke skal udslette sansen for det smukke, som Gud har indpodet i den menneskelige sjæl." De er enige om, at det er fuldstændig rigtigt. "Hvem har sagt det?" spørger borgmesteren. "Det har Johann Wolfgang von Goethe," svarer dr. Guthrie med et lille smil. "Men han er jo tysker," lyder den forfærdede kommentar fra tilhørerne.

Talent efterlyses
Arbejdet med at indstudere værket går i gang. Det lille kammerorkester fra hotellet skal akkompagnere, og en audition bliver gennemført. Den bliver præget af lokale fordomme kombineret med personfnidder, aversioner og lidt erotisk tiltrækning. Jagten går ind på mandsstemmer af tilstrækkelig kvalitet. En dame foreslår sin egen mand. "Kan han synge?" spørger dr. Guthrie. "Det ved jeg ikke," svarer hun, "men han gør, hvad han får besked på." Der er en del humor undervejs, og det er godt, for ud over den stramme deadline for koropførelsen er der ikke særlig meget spænding. Filmhåndværket fungerer fint. Ralph Fiennes er altid god, og der er flere andre, som bærer persontegningerne fortræffeligt. Musikvalget er givet med valget af Elgar, og det fungerer også fint.

Krigen som bagtæppe
Kristendommen er stort set kun med som staffage. Den er der i form af en Frelses Hær-sang og glimt fra et par salmer. Og så naturligvis glimt fra oratoriet, der har en lovprisning af Gud. Men det handler også om skærsilden. Det er den lokale sognepræst ikke meget for. Det er jo en katolsk tanke. Men et af kormedlemmerne får drejet den diskussion med et vidnesbyrd, som bliver et stærkt indslag i resten af filmen. Det har noget med krigen at gøre. Krigen er i det hele taget med som et alvorligt bagtæppe i hele filmen.

Kan ses på Blockbuster.dk

---