The Call of the Wild

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Den store forkælede hund Buck bliver sidst i 1800-tallet kidnappet og får et nyt liv som slædehund i Yukon-territoriet. Senere bliver Buck en god ven for eneboeren John (Harrison Ford) i det øde område.

AT FINDE SIN PLADS 

Vi nød denne film, selvom der kan siges meget negativt om den. Den er tæt på at falde fra hinanden i flere dele. Den kan ikke finde ud af, om den vil være en falde-på-halen-komedie eller en alvorlig og sentimental naturromantisk film med løftet pegefinger. Man kan ret tydeligt se, at det meste er lavet på computere. I de fantastiske vilde naturscenerier er der pletter, som ligner en staudehave. Alt dette til trods er der så meget godt i den, at den fuldt fortjener de fire stjerner vi endte på.

Underfundig og humoristisk
Hovedkarakteren er hunden Buck. Det er en kæmpestor krydsning mellem en Sankt Bernhard og noget andet. Den er klog og smart og meget forkælet. I filmens første del bor den hos en overklassefamilie i Californien sidst i 1800-tallet. Her fortælles med både underfundighed og velfungerende humor. Men det søde liv får en ende for Buch. Nogle slemme fyre kidnapper hunden en nat, hvor den er sat udenfor døren på grund af ulydighed.

Den vilde natur
Den store stærke hund bliver sendt til Yukon-territoriet, hvor den ender hos postvæsnet som slædehund. Her bliver det til en fortælling om mobning, social kontrol, omsorg og kamp om førerpladsen i koblet af slædehunde. Buck skal lære at kende sin plads som den bageste, men det har han svært ved. Han skal også lære naturen at kende og begå sig i den. Det har han også svært ved i begyndelsen, men efterhånden lykkes det til overmål. Han begynder at finde tilbage til sin oprindelige vilde natur. Det var fristende at skrive "sin primitive natur", men det ville være helt forkert i denne films univers, for det vilde er ikke primitivt.

En forstående rejsefælle
Tilværelsen som slædehund får ende, da Buck slår følge med John (Harrison Ford). John er en mand, hvis tilværelse er faldet fra hinanden. Hans elskede unge søn er død af sygdom. Konen ville skilles, og derfor tog han til Yukon - ikke for at blive guldgraver som alle de andre - men for at undgå andre mennesker. John og Buck tager på en eventyrlig opdagelsesrejse i vildmarken - hinsides alle kort – men i området, som Johns søn havde drømt om at tage til. Her viser Bucks menneskelige kvaliteter sig for alvor. Han får John vænnet fra flasken (næsten), og han er der for John, når savnet af sønnen bliver for stort. Alt sammen meget rørende og sentimentalt.

En velfungerende familiefilm
Man kan sikkert finde noget symbolik og oplæg til samtale i fortællingen om slædehundenes indbyrdes forhold, i Johns sorgarbejde, og i Bucks bevægelse fra at være forkælet til at blive frigjort ved at finde tilbage til sin oprindelige natur. Men det er ikke sådan, at symbolikken trænger sig på. Man kan også se det hele som god underholdning uden bagtanker.

Øjnene registrerer jævnligt, at det meste er lavet på en computer. Men det fungerer nu ganske godt. De medvirkende skuespillere gør det udmærket, men den stærkeste skuespiller er Buck. Han siger ikke et ord, men hans mimik og kropssprog er eminent, og det gælder også for de andre dyr. Et par pensionister nød at se filmen, men den er først og fremmest en velfungerende familiefilm med dansk tale og en censur på 7 år. Men syvårige bør nok ikke se den alene første gang. Der er en del dunkle og spændingsfyldte scener, og et sted bliver Buck voldelig mod en mand - ganske vist en skurk, men voldsomt er det.

Filmatisering af Jack Londons roman Når naturen kalder, der udkom i 1903 og blev en bestseller.

Kan ses på Disney+ og er kommet på dvd og blu-ray.

---