The Brutalist

Af: Saxe Jakobsen
Efter anden verdenskrig slår arkitekten László Tóth sig ned i US, og forsøger at få gang i tilværelsen og karrieren, samtidig med at han drømmer om at kunne forenes med sin kone og niece, der stadig er i Europa.

EN RUSTNING AF BETON, STÅL OG GLAS 

Jeg tror, de fleste har det lidt ligesom mig med den brutalistiske arkitektur, den er kedelig, grim og ucharmerende. Med den rå facade af lige linjer, bestående af beton, stål og glas, er det vanskeligt at finde sjælen, når der er et så hårdt ydre. Søg gerne på eksempler som: cité radieuse (1952), Litchfield Towers (1963) eller Royal National Theater (1976), eller se på din lokale boligblok. Der er et så hårdt ydre, at det næsten kan være vanskeligt at forestille sig, at der kan være noget bagved. Det er lige det "The Brutalist" vil undersøge; kan der på trods af et uigennemtrængeligt ydre være et bankende hjerte inde bagved? Med sin spilletid på tre og en halv time er det et emne, filmen giver sig god tid til at udforske. Jeg vil blot sige, at jeg på intet tidspunkt kedede mig, tværtimod, det var hele tiden værd.

Tynget af fortidens traumer
Vi introduceres til arkitekten László Tóth (Adrien Brody). Han er lige kommet til USA efter at have overlevet de rædsler, jøderne var udsat for under anden verdenskrig. Han lever en vanskelig tilværelse med hårdt arbejde og stofmisbrug, og han er tynget af fortidens traumer. Hans kone Erzsébet (Felicity Jones) og niece er stadig i Europa, og de længes efter en genforening. László kommer i kontakt med rigmanden Harrison Lee Van Buren (Guy Pearce), som vil involvere ham i et ambitiøst projekt, der vil kræve alt, hvad László har og er.

Gennem Harrisons advokat muliggøres det, at Erzsébet og niecen kan komme til USA. De skal sammen manøvrere i denne nye verden. De skal forsøge at leve videre på trods af at have oplevet noget så forfærdeligt, at det er ubeskriveligt. Det er et liv, hvor de opsætter stenhårde facader for at holde til alt det, de må udholde af fornærmelser og overgreb. Samtidig opsluger byggeprojektet al,t hvad László har, og han bliver drevet tættere og tættere på kanten. Filmen afsluttes med en epilog, som sætter hele filmen i perspektiv. Om det skulle have været en mere åben slutning, er en smagssag, men jeg synes, det fungerer godt, som det er.

Tre Oscars
Filmen har høstet priser på stribe ved de forskellige filmfestivaler, samt 10 Oscar-nomineringer, hvoraf den vandt tre.  Det er en film rig på fantastiske skuespilpræstationer, smuk cinematografi og alt føles meget gennemført. Jeg synes bestemt, at skuespillerne gør sig værdige til priserne.

Jeg er bange for, at mange skræmmes væk af den lange spilletid, og det, synes jeg, er ærgerligt. Den lange spilletid gør netop, at man når at føle en dyb forbindelse med László. Gennem mødet ser man bestemt en rustning så uigennemtrængelig, at den kunne være lavet af beton, men man ser også, at selv beton kan slå revner.

I sin helhed, helt sikkert en anbefalelsesværdig film, som du ikke skal gå glip af.
Filmen indeholder seksuel vold.

---