• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

15.02.2008

The Bourne Ultimatum

Af: Finn Andersen
Den toptrænede lejemorder Jason Bourne er på flygt fra myndigheder. Han har hukommelsestab og prøver desperat at finde ud af, hvem han er.

Robert Ludlums bøger om en hemmelig agent med hukommelsestab er baggrunden for den tredje film om Bourne.

Filmens umiddelbare indhold er, at den toptrænede lejemorder Jason Bourne fortsat er på flugt fra myndigheder og hemmelige tjenester. Samtidig leder han i sin hukommelse desperat efter, hvem han egentlig er, og hvorfor han handler, som han gør – den kan jeg godt genkende lidt af.

I de første film oplevede vi, at en mand blev skyllet op på en strand, stærkt medtaget og uden at kunne huske hvem han er og hvordan han er havnet der. En hemmelig afdeling af CIA, som for øvrigt er ulovlig, har trænet Jason Bourne – og jager ham nu for at skjule deres ulovligheder. Den eneste person, han elsker - Maria -, bliver dræbt, og nu har Bourne kun ét mål: At gå tilbage til begyndelsen og finde ud af, hvem han er/var – og få hævn.

Chefen for den hemmelige afdeling opleves som ondskaben selv (er han mon Lucifer?), hævngerrig og ekstrem. F.eks. er hans respons i en situation, hvor Bourne snyder sine forfølgere, "at nu skal Bourne på dødslisten". Pamela, en mellemleder, der før har haft kontakt med Jason Bourne, inddrages i jagten, men ønsker ikke, at han skal dræbes. Pamela kender ikke den hemmelige afdeling, men har en mistanke, der bekræftes. Pamela er retfærdig og viser omsorg (det gode?).

Jason Bourne er i virkeligheden David Webb, kaptajn i hæren. Dette bliver han langsomt klar over bl.a. ved hjælp af Pamela. Jason ønsker at bryde med volden og det, han er (en synder der søger tilgivelse?). Han forsøger at huske navnene på dem han har dræbt og viger fra at dræbe, selv hvor han kunne have fordel af det. Kvinderne i filmene - Pamela, den dræbte veninde Maria, og i denne film en tidligere kollega Nicky- repræsenterer hjælperne, dem som ønsker den virkelige person frem, dem som hjælper ham på vejen (engle?).

Hvad laver de egentlig i den hemmelige afdeling, tænker man flere gange. Kolossal energi og aktivitet kastes ud i at få fingre i Bourne, og han tiltænkes alt muligt ondt.

Bourne er udråbt til den nye agent 007, men handling og action er af en anden art. Der er nogle dygtigt lavede scener, som ikke er unødvendigt voldelige, men rasende spændene. Først er der jagten over hustagene i Tanger. Urban trekking er et begreb for sportsmænd, der benytter sig af det, der er i byen til at springe buk over, løbe over osv. Bourne's flugt væk fra politi og for at hjælpe Nicky er urban trekking af højeste karat – og rigtig godt lavet. Desuden er der lynhurtige slagsmål, hvor lydfolkene har haft det vældig sjovt med at lægge lyde på.

Der er forskellige kraftige virkemidler i filmen. Brug af lyssætning, sort-hvide sekvenser, farver, laaangsomme forløb, ekstremt hurtige forløb og flashback. Det bevirker, at man som seer bliver holdt fanget i forløbet og formår at følge med i handlingen og aflæse budskabet.

Det kan altid være et spørgsmål, om en film er bedre at lade ligge, og om vi ikke var bedre stillet uden af se filmen. Denne film behandler emnet identitet, ligesom i de to første film (som allerede har været vist på tv). Men i denne film kæmper flere andre også med deres identitet. Pamela stiller flere og flere spørgsmål til sin rolle i jagten. Det er kun de to kumpaner, lederen af undervisningen og Blackbriores leder, der synes at være tilfreds med deres handlinger og mål.

Identitet er noget vi alle kan forstå. Det er kun få der er 100 % tilfreds med deres person og tilværelse. Vi kan sagtens huske vores livsforløb (i modsætning til Bourne), men vi undrer os lige så meget over, hvordan det gik til. Er vi, som vi er, på grund af gener eller miljø? Har vi kontrol over vores liv og vores fremtid, og hvad betyder det at være menneske?

Bibelens budskab er, at vi er skabt i Guds billede. Det er derfra vores mod, medfølelse og alt godt kommer. Er det mon derfor, Bourne siger nej til flere drab og sættes i gang med at ændre livsstil? Vi læser i Bibelen, at vi alle er egoister som Bourne, men at der er en vej ud af det. En vej som vi ikke selv kan gå – men Jesus har allerede gået hele vejen. Gennem hans død og opstandelse, har vi fået tilgivelse og hjælp til hver dag og ind i evigheden.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer