The Barber of Siberia/Barberen i Sibirien

Af: Johan Schmidt Larsen
En smuk og dramatisk periodefilm, der skaber mindelser til bl.a. Dr. Zivago, uden dog at være i samme pompøse klasse.

Filmen er instrueret af den russiske instruktør og skuespiller Nikita Mikhalkov, der har adskillige internationale filmpriser bag sig, blandt andet en Oscar for Brændt af solen. Mikhalkov har ofte selv en rolle i sine film, og her har han en birolle som den russiske tsar.

I filmens begyndelse møder vi den amerikanske kvinde Jane Callahan (Julie Ormond), der i 1905 skriver til sin søn, der er under uddannelse som officer ved den amerikanske hær. Hun fortæller sønnen om sine dramatiske oplevelser i Rusland 20 år tidligere. Her ankom hun til Moskva for at agere datter for den amerikanske opfinder Douglas McCracken (Richard Harris).

McCracken er i færd med at opfinde en dampdrevet skovhuggermaskine, der går under navnet "The Barber of Siberia". For at skaffe finansiering samt godkendelse af opfindelsen, bliver Jane Callahan hyret til at smigre sig ind hos general Radlov, der har direkte forbindelser til tsaren. Problemet er bare, at hun i toget på vej til Moskva møder kadetten Andrei Tolstoj, der spilles af den russiske stjerneskuespiller Oleg Menshikov. De to forelsker sig i hinanden, hvilket både forpurrer generalens planer om at gifte sig med Jane og ligeså McCackens ønske om at tjene hurtige penge. Men hvad værre er: kærlighed og uforstand medfører, at Andrei bliver deporteret til Sibirien.

"The Barber of Siberia" er en smuk og dramatisk periodefilm, der skaber mindelser til blandt andet dr. Zivago, uden dog at være i samme pompøse klasse eller have samme kunstneriske niveau.  Filmen skildrer troværdigt og med glimt i øjet den daværende russiske militærkultur, med al dens pop og pragt. Vi får glimt af ortodoks fromhed stærkt iblandet russisk folkereligiøsitet og med stærke bindinger til hof og militær. Filmen er tydeligvis optaget på nogle af de mest attraktive lokaliteter i Rusland, Sibirien og Portugal. Der er solide skuespilpræstationer ved Oleg Menshikov og Julia Ormond. Og Richard Harris gør det fantastisk som den skrupskøre og skrubbeløse McCracken, der kun har ét i hovedet; at få godkendt sin maskine.

Der er kælet for detaljen, men samtidig er filmen præget af nogle imponerende militærparader, flotte bygninger, autentiske kostumer og dansescener. Desuden er filmen fra første klip præget af komiske indfald og slapstick humor. Sædvanen tro har Mikhalkov blandet det alt sammen med et stænk af surrealisme.

Er det første gang man ser en film af Mikhalkov, kommer man stærkt i tvivl om, hvorvidt man er vidne til et seriøst drama, en folkekomedie eller en farce, og det er tydeligvis også Mikhalkovs hensigt. Jeg synes bare ikke, at Mikhalov i denne film formår at bevare den samme fine balance mellem humor, satire og seriøst drama, som det lykkedes så fabelagtigt for ham i "Brændt af solen". Den fremstår derfor heller ikke så helstøbt og overbevisende, som "Brændt af solen".

Filmen har en overraskende slutning uden happy end, men det er også helt i instruktørens ånd.

---