The Artist

Af: Finn Andersen
En filmstjerne fra stumfilmstiden møder en ung danser. Men da talefilmen kommer, går deres karrierer i hver sin retning.

En ny stumfilm? Det lyder helt skørt. Udviklingen i filmbranchen går jo mod 3D, interaktivitet, pause og videreafspilning på håndbårne enheder. Det er kun Mel Gibson, der har forsøgt sig med en stumfilm ("Silent Movie"), siden talefilm meget, meget hurtigt udkonkurrerede stumfilmene.

Vi er i Hollywood i 1929 og bevæger os i løbet af tre-fire år gennem idolet George Valentins liv. Han er tidens store stumfilmstjerne, elsket af både publikum og sig selv. Han har dog tid til at få øje på Peppy Miller, som han tilfældigt støder ind i og hjælper til at få en rolle i filmbyen.

George tror slet ikke på talefilmen og er helt overbevist om, at det er en døgnflue. Han er helt sikker på, at publikum og filmproducenterne vil indse, at film er bedst uden tale. Hans karriere hænger i en tynd tråd, mens den unge Peppy stryger til tops som de nye talefilms stjerne.

George forsøger sig med en ny stumfilm, som han selv instruerer, spiller og betaler. Men det bliver et flop uden mange solgte billetter. Han ender hurtigt langt fra sin tidligere storhedstid og er uden møbler, butler og bil. Hemmeligt køber Peppy det meste af bohavet og ansætter butleren, og det ender da også med, at det er hende, der hjælper ham i gang igen – og så kommer talen pludselig i "The Artist".

Selve historien er ret banal. Stjerne møder pige – kærlighed – mand er på vej i hundene, og pige hjælper ham op igen. Hvis historien var bedre, kunne det være en fantastisk film.

Filmen er kærlighedserklæring til den klassiske Hollywood-film, til stilen, musikken og filmmediet. "The Artist" var nomineret til 10 Oscars i 2012. Den vandt fem Oscars, bl.a. for bedste film, bedste mandlige hovedrolle og bedste instruktion. Desuden har den vundet hele 7 BAFTA-awards, som er Englands svar på Oscar-uddelingen.

Det er spændende at opleve en stumfilm, næsten ligesom at glæde sig over portrætter i sort-hvid. Efter at have oplevet, at talefilmene overtager markedet, oplever George, at lydene kommer – pludselig kan han - og vi - høre, at han sætter et glas, at hunden gør, og at andre mennesker snakker – men han siger ikke selv noget, en fin illustration af, at han nægter at være med til talefilmene.

Hans kone ønsker også, at han taler – i hvert fald med hende, men her illustreres også, hvordan et forhold kan ødelægges af tavshed.

Det er ikke en rigtig stumfilm, men "The Artist" er en sød kærlighedshistorie fortalt med fortællermæssigt overskud gennem musik, billede og tale.

---