The 33

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 2010 forårsager en mineulykke i Chile, at 33 mænd indespærres. På mirakuløs vis bliver de efter 69 dage reddet, mens det halve af verden følger med i spænding.

EN ULYKKE OG ET MIRAKEL

95 procent af det, der sker i filmen, skete i virkeligheden, hævder den mexicanske instruktør Patricia Riggen i et interview på YouTube. "The 33" handler om mineulykken i Chile i 2010, hvor 33 indespærrede mænd blev reddet. Verden over fulgte vi de dramatiske begivenheder, og mange så afslutningen direkte. Selv om vi altså kender historien og afslutningen, er det lykkedes at lave en film, der engagerer og fanger. Der gik 17 dage fra minens kollaps, til redningsmandskabet fik kontakt med de indespærrede. Men der gik 69 dage, inden de én for én blev løftet mere end 700 meter op fra deres underjordiske opholdssted til overfladen, hvor deres familier, Chiles præsident og verdenspressen ventede dem.

Baseret på virkeligheden
Filmen er baseret på en bog om redningsaktionen og på samtaler med de 33 og deres familier. Først præsentes vi for nogle af familierne, og vi oplever deres afsked med hinanden på en dag, der begynder som så mange andre. Vi får et glimt af, at sikkerheden ikke er i top i minen. Der er tegn på farlige bevægelser i bjerget, men ejerne satser mere på profit end på sikkerhed. Da minen er privat ejet, er redningsarbejdet ejernes ansvar, men de kaster hurtigt håndklædet i ringen. Ministeren for minedrift insisterer på, at staten skal gå ind, og det sker med de bedste folk og specielt materiel fra flere steder i verden. Filmens helte er Mario (Antonio Banderas), der bliver leder af de indespærrede, og Maria (Juliette Binoche), der på de pårørendes vegne presser på over for myndighederne, samt den minister (Rodrigo Santoro - der er Jesus i den kommende "Ben-Hur"), der stædigt insisterer på at fortsætte redningsarbejdet.

Et psykologisk drama
"The 33" er et psykologisk drama, der udspiller sig blandt de 33, blandt de pårørende og blandt regeringsmedlemmer og redningsfolk. Præsidenten har brug for en succes i valgkampen. Ministeren bliver rørt af de pårørendes hjælpeløshed og håb. De gnidninger, som findes i det lille samfund, flytter til dels med ud i den lejr, der oprettes til de pårørende ved minen. De psykologiske mekanismer, der findes overalt, hvor mennesker er sammen, stilles på spidsen i pressede situationer. Det er udnyttet i mange film, hvor handlingen er henlagt til små lukkede rum. I filmen får det en særlig vægt, fordi det er sket i virkeligheden. Det handler om liv og død. Det handler om magtkampe og tillid. Det handler om desperation og håb.

Et Guds mirakel
Der dræbes årligt 12.000 i mineulykker. Når netop dette drama er blevet til en film, skyldes det, at det hele endte som et Guds mirakel (instruktørens betegnelse) og ikke som en tragedie. Den kristne tro spiller en ret central rolle. En af de 33 kaldes præst. Filmen udfolder ikke ret meget om, hvorfor han har det tilnavn, men den viser ham i et par situationer, hvor han får lov til at vidne og bede med en fortvivlet. Der er flere eksempler på mennesker, der er fortvivlede over, at de ikke kan få bedt deres kære om tilgivelse. Det sidste billede fra minen er en tekst, som en af minearbejderne har skrevet på væggen. Der giver han Gud æren for redningen.

Filmen kan fint bruges som samtaleoplæg. Der er mange dilemmaer, både etiske, psykologiske og åndelige at tage fat på. Der er en del bandeord og kraftigt sprog, men ellers er det en sober film, der viser respekt for troen - både den lille og den store.

---