Ternet ninja

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En animationsfilm om typiske teenageproblemer – og en ternet ninjas måde at løse dem på. Filmen har et saftigt sprog og er ikke for børn.

EN DUKKES HÆVN 

Teenageren Aske lever i en ikke helt harmonisk familie, mobbes i skolen og er håbløst forelsket i en pige, der er helt uopnåelig for en dreng, der ikke er "cool". Vi er tilbage i Anders Matthesens univers fra "Terkel i knibe". Selv om hovedpersonerne er nye, genkender vi fx onkel Stewart, skibskokken, der bander, drikker og provokerer heftigt – og samtidig er en af de få, der gerne vil forstå Aske og hjælpe ham.

Onkel Stewart finder pludselig i sit skibskøkken en tøjdukke – en ternet ninjadukke. Han tager den med hjem og gir Aske den til hans fødselsdag. Denne gave forandrer Askes liv og personlighed. Dukken er nemlig levende – den er en reinkarnation af en ninja-ånd, der for evigt vil søge at hævne børn, der er myrdet. Og netop den stakkels thailandske dreng, der som børnearbejder lavede denne dukke, blev myrdet af fabrikkens danske ejer. Ninjaen er nu i Danmark for at finde denne fabriksejer og fot at myrde ham som hævn. Det skal Aske hjælpe ham med og til gengæld vil ninjaen hjælpe Aske af med mobberen og give ham opmærksomhed fra hans elskede "uopnåelige" pige. Mere skal ikke røbes – men vi føres igennem den sædvanlige Matthesenske actionfyldte humor med de mange geniale biroller og den ret nemt forståelige røde tråd.

Rigtigt og forkert
Anders Matthesen har selv udtalt, at han med denne bog/film vil sige rent ud, hvad han mener, der er rigtigt og forkert. Alt for mange går og vil ikke melde klart ud – men det vil han gerne! Jeg ved nu ikke om mine forventninger til etiske guidelines blev indfriet – men uden at afsløre hele handlingen, kan jeg godt præsentere de etiske dilemmaer. De handler om at forsvare sig selv og om at hævne andre ved at straffe dem, der har været onde mod dem. Ninjaen står som en klar fortaler for, at man selvfølgelig skal slå igen og nedkæmpe mobning med alle til rådighed stående midler (og det er mildt sagt ikke så lidt). Og et dræbt barn kan kun hævnes med blodsudgydelse. Aske er ikke helt med på det med at slå ihjel – men ellers bliver han ninjaens lærling – der dog ender med selv at skrive drejebogen. Selvtægt er et andet etisk emne, der ligger tæt op ad de to ovennævnte. Må man eller skal man ligefrem træde til, når politiet ikke selv kan magte at beskytte alle mod de onde? Aske lever sig frem til et klart valg på disse områder. Det sker gennem den klassiske udvikling fra forskræmt usikker teenager, til en mere moden udgave, der tør tro på sig selv, så usikkerheden ikke længere sætter begrænsningerne.

Familiefilm?
Der er sat en aldersgrænse på 11 år. Det synes jeg er ok, dels fordi filmens temaer næppe siger det yngste segment ret meget, og dels fordi sproget er ret så "saftigt". Godt nok er det desværre hverdagskost mange steder i landet, men derfor behøver man jo ikke få det væltet i hovedet i biografen … så de mindste bør blive hjemme. Om man vil udsætte de større for det, må man selv overveje. Hvis man magter at udholde sproget, kan man nyde en del genialt sjove og dybt karikerede figurer, finurlige replikskifter samt nogle gode plots undervejs - og få nogle tankevækkende spørgsmål at snakke videre om efter filmen.

---