Terminalen

Af: Finn Andersen
Viktor (Tom Hanks) er ufrivilligt blevet statsløs og må bo i New Yorks lufthavnsterminal i ni måneder.

En lufthavn har alle mulige slags mennesker, de fleste går rundt og rundt. Stedet har ingen tid – kun et tidspunkt, hvor man skal sørge for at være på plads i flyet. Der er regler og pligter, pas skal fremvises, og man skal identificeres, svare på spørgsmål om hvorfor og hvornår. Én selv og bagagen skal gennemlyses, og lommeknive og sakse mistes.

I sjældne tilfælde møder man nogen, man kender, eller man falder i snak med andre rejsende. Andre - der ligesom én selv - har håb, drømme og længsler.

Filmen er en fortælling om det fantastiske, der kan ske, hvis vi sætter farten ned og oplever glæden ved livet, giver os mulighed for at lytte omhyggeligt og være til stede sammen med andre. Mens Viktor Navorski sidder i flyet til New York fra sit hjemland bag det gamle jerntæppe, sker der et militærkup i hjemlandet, og hans pas bliver ugyldigt. Da den nye regering ikke er anerkendt af USA, bliver Viktor en mand uden et land. Han kan ikke tage ind i landet (USA) – og han kan ikke tage hjem.

Den sky og generte mand føler, at den eneste mulighed er at vente i lufthavnen indtil tingene bliver løst derhjemme.

Han får madkuponer, et identifikationskort og en personsøger, så emigrationsofficeren kan kontakte Viktor.

Viktor forstår ikke så meget engelsk og ved ikke helt, hvad der er sket ham. Mens Viktor går rundt i lufthavnen, går situationen op for ham, da han ser nyhederne på tv. Han finder ud af, hvordan han kan tjene lidt ved at samle bagagevogne sammen og finder et hjørne, hvor han kan sove.

Han vinder manges hjerter gennem sin hjælpsomhed, ydmyghed og handlekraft, når det gælder. De mange arbejdere og deres indbyrdes forhold beskrives varmt og nuanceret. Viktor hjælper en ung mand med at få kontakt med en pige i pasboden. Der kommer Viktor hver dag i håb om at få et godkendt-stempel i sit pas. De nye venner er nysgerrige efter at vide, hvad Viktor har i sin mystiske tobaksdåse, som han har med sig overalt. Den eneste, der får at vide, hvad der er i, er Amelia Warren, en stewardesse, han møder flere gange. Viktors nye venner hjælper ham endda med at invitere hende på middag.

Viktor har en mission, der har bragt ham til USA, en jazz-mission for sin afdøde far. Viktor kommer til at betyde noget for vennerne og Amelia, han lytter til deres bekendelser og deler deres sorger og glæder. Lederen af immigrationsmyndighederne er stærkt irriteret på situationen og gør meget for at eksportere problemet til myndigheder udenfor – og netop denne situation virker ikke troværdig.

Viktor kommer til at bo i lufthavnen i ni måneder, og han får gjort det til et hjem, og hans nye lufthavnsfamilie kommer til at kende ham og holde af ham. Et afrikansk ordsprog siger, at den, der er tålmodig, er meget rig. Viktor viser en vej, som vi alle kan lære af – at være tålmodig, ydmyg og at leve i nuet.

Dette er en langsom film uden mange store kulisser og filmtricks. Men det giver plads til fortællingen og er en rigtig god filmproduktion. Det er sjældent, at det gøres så godt, uden at forfalde til action. Men der ER også action. Handlingen holder os fast, og vi oplever langsomt, at det, filmen virkelig handler om, er, hvordan vi møder vores næste, og om vi sætter os selv til side, uden at vi behøver blive trådt på.

---