Sweet Tooth sæson 3 (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Kampen for at redde verden fortsætter, og nu skal hele verdens fremtid afgøres i en mystisk hule – midt i den bidende polarnat.

FORVIRRET OG VOLDSOM VIRKELIGHED 

Dette er så tredje og sidste sæson af fortællingen om Hjortehybriden Gus (Christian Convery), der med hjælp fra især to trofaste mennesker: Gus' bedste ven "Store mand" (Nonso Anozie), og krigerkvinden Bear (Stefanie LaVie Owen), forsøger at redde verden fra den virus, der er ved at slå alle mennesker ihjel, og som samtidig har skabt hybriderne, der en mellemting mellem dyr og mennesker. Se sæson 1 og sæson 2, inden du ser denne – ellers er du helt udenfor i handling og situation.

Hybrider som fjender
Noget nyt i sæson 3 er, at Gus og hans venner for første gang møder virkelig fjendtlige hybrider: fire ulvehybrider, der er krigsherre Helen Zangs børnebørn. Helen har sin helt egen agenda om at stoppe sygdommen og derved udrydde alle hybrider – og især gøre det muligt for mennesker igen at få menneskebørn, så hun kan få sig et ”rigtigt” barnebarn. Zang har allieret sig med doktor Singh, der søger at forbedre sin karma ved at sone sine misgerninger.

Hulen
Både Singh og Gus har fået en vision, hvor de ser den hule, hvor det endelige opgør med virussen vil ske. De har dog hver sin version af, hvad der skal ske i den hule, hvor en forsker for en generation siden slap virussen løs. Alle implicerede (Zang og hendes bande, Gus og Gus' mor, der endelig forenes med Gus igen) søger efter denne hule. Det hele foregår i det kolde Arktis, lige før polarnatten sætter ind. Spoiler: De finder frem til hulen, og der sker dramatiske ting, der for altid præger jordens menneske- og dyreliv.

Følelserne
Som de to andre sæsoner er det vel dybest set følelserne - og ikke en virus, der viser sig ved blå blomster og rystende lillefingre - der er i centrum. Samspillet mellem Gus og Store mand er meget intenst, og rummer flere nuancer end tidligere. Håb og frygt, tillid og mistro, kærlighed og had: alle disse basale følelser antændes på mange måder i filmen, og håndteres meget forskelligt af de implicerede parter. Der er virkelig skruet op for det hele, og underlægningsmusikken får ikke for lidt. Der er mange scener efter skabelonen: Dyb krise! Folk vil helst bare redde sig selv - men nogle få dybe ord fra fx Gus eller Store mand vender hele situationen til selvopofrende sammenhold for alle. Mange vil nok nyde det – men personligt synes jeg, det trækker lidt ned, når alting skal udpensles og tydeliggøres så dramatisk. Også fortællerstemmen har meget patos at tilføre historien.

Handlingen
Der er igen en blanding af action og stille øjeblikke, af alvor og humor, af frygt og af lykkelig tryghed. Men selve action-handlingerne virker mere rodede og urealistiske end i de to første sæsoner. Så det er nok bedst at lade være med at se filmen for meget med hovedet og i stedet se den med hjertet.

Moralen
Slutningen skal ikke spoiles her. Men igen: glem hovedet derhjemme, for det er en underlig blanding af hinduisme, videnskab, urgammel religion og fri fantasi omkring nogle kræfter i verden, som virker meget utænkelige. Moralen er nok heller ikke at give os et samlet eksistentielt verdensbillede, men at være et eventyr om, at kærlighed, mod og sammenhold og andre gode egenskaber, til sidst vil vinde. Det er unægtelig set før i denne slags film, men den kan jo heller ikke være unik på alle områder.

Et meget gennemgående tema er: Fortjener menneskeheden at leve videre? Er vi ikke så onde (selviske, hensynsløse), at det dybest set er os, der er sygdommen (virussen) og sygdommen, der er kuren imod os og vores ondskab? Jeg synes ikke at dette tema får alle de relevante indspil. Godt nok ser Gus, at selv hybrider (ulvehybriderne) kan opføre sig ondt – men det løses ved, at det er deres menneske-herre, der har gjort dem onde. Og det med at Gus virkelig også oplever mennesker, der er rigtig gode dybt inde, får efter min mening for lidt plads i filmens løbende argumentation, der da også falder ret ensidigt ud til sidst.

Og hvis hovedet skal snakke med: hvad er egentlig forskellen på fx Gus og et menneske? Vel mest et gevir og nogle bevægelige ører og lugte og høre-sanser som en hjort. Ellers fremstår Gus 100% som et menneske. Så hvordan skulle der være denne gigantiske etiske forskel på Gus og mennesker? Nu er det vist dybest set urkræfterne i hulen, der bestemmer. Men Gus har bestemt også en finger med i spillet, hvilket heller ikke er med til at skabe klarhed over, hvad historien egentlig vil sige om, hvem der afgør hvad.

Enden på historien
En virkelig genial historie har fået sin afslutning. Efter min vurdering skuffer den lidt. Men så genial en serie har også meget at skulle leve op til, hvis man ikke skal skuffes lidt. Det gør bestemt ikke sæson 3 til en dårlig sæson. Se den endelig! Læg hovedet til side og nyd fortællingen og dens fantastiske medvirkende med dit hjerte.

Kan ses på Netflix.

---