• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

16.06.2020

Stillidsen

Af: Peter Greek Kofod
Filmatisering af Donna Tartts store prisbelønnede roman fra 2013. Men filmen er desværre usammenhængende og persontegningen lader seeren uberørt.

FRA 800 SIDER TIL 3 TIMER 

Donna Tartt skrev i 2013 Stillidsen, som hun vandt Pulitzerprisen for. I 2019 kom filmatiseringen, som John Crowley står bag. Jeg har ikke læst bogen, så jeg kan ikke vurdere, hvordan filmen gengiver bogen. Men når den nu har vundet Pulitzerprisen må historien være virkelig god.

Mit samlede indtryk af filmen er dog, at den virker meget usammenhængende. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at hovedpersonen Theo har en masse personlige lag. Beskrivelsen af Theo er desværre flad og glat, så man kommer ikke rigtig ind under huden på ham. Historien er jo ret vild, som du kan læse nedenfor. Der er store kontraster og ligeledes kraftige skift i historien, men på en eller anden måde glider man bare igennem historien og berøres ikke af den.

Et maleri i bagagen
Filmen begynder i Amsterdam, hvor filmens unge hovedperson Theodore Decker (Ansel Elgort) er på selvmordets rand. Pludselig hoppes der 8 år tilbage i tiden, og Theo (Oakes Fegley) går rundt på Metropolitan Museum of Art i New York sammen med sin mor. Theo har lige fået øje på en rødhåret pige, Pippa (Aimee Laurence), da en terrorbombe eksploderer. Eksplosionen efterlader Theo uden sin mor, men med Stillidsen, et mesterværk fra det 17. århundrede malet af Carel Fabritius. Theo kommer i pleje hos den velhavende familie Barbour, og moren (Nicole Kidman) bliver hurtigt glad for Theo. Pippa, som stod ved siden af Theo på museet, da bomben eksploderede, er kommet til skade og bliver passet at Hobie (Jeffrey Wright). Hobie var kompagnon med Pippas far, som omkom under eksplosionen ligesom Theos mor. Sammen havde de en antikvitetshandel.

Hobie tager Theo under oplæring, og her finder Theo sin karriere. Pludselig dukker Theos far op og "gør krav på" samkvem med Theo. Faren  har ellers glimret ved sit fravær i Theos liv. Theo bliver derfor nødt til at forlade familien Barbour, som han var meget tæt på at blive adopteret af, og han flytter modvilligt til Las Vegas. Her kommer Theo til at gå i klasse med Boris (Finn Wolfhard, kendt fra Netflix-serien Stranger Things), som introducerer ham til en selvdestruktiv livsstil med narkotika og butikstyveri. På et tidspunkt løber tingene løbsk for Theo, og han flygter tilbage til New York, hvor han flytter ind hos Hobie. Her finder han finder ud af, at Pippa, som han er forelsket i, er blevet forlovet med en fyr fra London. Theo får kontakt til familien Babour igen, og ved en vigtig fest dukker Boris op. Han er nu blevet en del af mafiaen og overrasker Theo med nyt om Stillidsen-maleriet.

Bogen eller filmen
Jeg vil ikke afsløre, hvad der sker med maleriet, og selvom dette er en filmanmeldelsesside, så synes jeg du skal læse det i bogen i stedet. Der er helt sikkert en grund til, at den aldrig kom i biograferne i Danmark – den mangler kvalitet og engagement.

Kan ses på blockbuster.dk.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer