Still Mine

Af: Anette Hedager Nielsen
En stille film om et aldrende ægtepar, der skal have en hverdag til at fungere, efter at hustruen har fået hukommelsessvigt.

EN KÆRLIGHEDSHISTORIE
Et ægtepar sidst i 80-erne, Craig og Irene, bor i et gammel, primitivt hus ude på landet. Irene får hukommelsessvigt. Det giver udfordringer for Craigs kærlighed til Irene. En film med mange eksempler på, hvordan ægtefælle, børn og venner tackler, at Irene har Alzheimers/demens.

Craig og Irene har været gift i omkring 60 år og er stadig forelskede. Irene begynder at glemme, og man fornemmer, at det smerter Craig - ikke af selvmedlidenhed, men på Irenes vegne. Irene har sagt, at hun ikke vil flytte til byen, og at hun ikke vil på alderdomshjem. Så Craig vil gøre alt, for at de kan blive boende. Men deres gamle hus er meget upraktisk indrettet i flere etager, så han vil bygge et nyt på deres store grund. Han har i sin tid lært håndværket af sin far, så hvor svært kan det være. Men sådan ser myndighederne ikke på det. Der skal godkendelser af både det ene og det andet. Craig er stædig, så det tager han sig ikke af. Til sidst bliver han stævnet - som vi ser i indledningen af filmen.

Tidligt i filmen er Craig og Irene til en begravelse. I bilen på vej derhen spørger Irene: "Tænker du meget på døden?" og Craig svarer: "Måske ikke så meget, som jeg burde," hvortil Irene siger: "Da jeg var ung, så jeg ældre mennesker og tænkte: Hvis man lever længe nok, har man tid til at tænke på døden, men jeg er ikke tættere på mysteriet, end da jeg var 10 år." Hen mod slutningen er de igen til begravelse. Her antydes det, at Craig er klar over, at han ikke er afklaret med hensyn til døden.

Deres syv børn er bekymrede for forældrene og har mange gode råd. De snakker også bag farens ryg, og det kan Craig ikke li'. Craig er stædig og kunne lære lidt om at tage imod hjælp fra andre. Børnene må også respektere, at deres far nok ved bedst, hvad Irene ønsker. Craig dækker over Irene og siger, at hun har gode dage og dårlige dage, men hun har det fint.

Craig og Irene spiller et meget forelsket ægtepar. Små ømme scener fortæller mere end ord. Der er også handlinger, som er typiske for personer med Alzheimers. Irene går hjemmefra, hun bliver voldelig, hun ribber op i fortiden, men har også sine klare øjeblikke. Da Irene ikke han huske, at hun er faldet, siger hun: "Ved du, hvad der skræmmer mig? - hvad hvis jeg glemmer alt?" Til det svarer Craig ømt: "Så er du stadig min Irene."

Amour er en anden film, der også handler om, at den ene ægtefælle får brug for omsorg efter mere end 50 års ægteskab. I "Amour" er det i første omgang hjælp pga. fysisk svækkelse. I "Still Mine" er det mest hjælp i forbindelse med hukommelsessvigt. Men begge film giver én rig mulighed for at tænke over, hvordan man giver og modtager omsorg i den tredje alder.

På coveret til "Still Mine" står der: Kærlighed er det stærkeste fundament. En stille film om kærlighed i medgang og modgang.

---