• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

16.12.2015

Star Wars: The Force Awakens

Af: Carsten Riis Jensen
Af: 04
Eventyr og stemningen lever stadig i den nye Star Wars-film, hvor gamle kendinge dukker op igen og nye, spændende karakterer introduceres.

EVENTYRET LEVER STADIG
Hjemmesiden dearjjabrams.com blev sidste år oprettet, fordi fans af Star Wars ønskede, at minde den nye instruktør, J.J. Abrams, om hvad det var, der gjorde de oprindelige film til filmiske legender med millioner af fans. På dearjjabrams.com kan man således læse følgende:

1: Star Wars finder ikke sted i byen, i parlamentsbygningen eller i biblioteket. Star Wars finder sted væk fra civilisationen, i ødemarken, i sumpen, i skovene.
Star Wars er nemlig en western, eller en rum-western.

2: Star Wars består ikke af glinsende nye rumskibe og flotte overflader. Stemningen i Star Wars er gammel, beskidt og slidt. Rumskibene er slidte og bærer præg af mange års brug. Ligesom i en rigtig western, hvor hovedpersonerne ikke er nyvaskede, men netop beskidte og slidte.

3: Kraften – den mystiske kraft, der findes i alting – er netop dét: Mystisk. Den ér der bare, og behøver ikke blive forklaret og analyseret, men er netop dette mystiske, åndelige aspekt, der gør Star Wars eventyret specielt.
Kraften er en følelse af noget magisk, noget ubeskriveligt åndeligt.

4: Star Wars er ikke nuttet. Går du ind i den forkerte bar i Star Wars-universet, så får du skudt armen af. Selvfølgelig er der også søde væsener og sjovt i Star Wars-universet, men western-universet er først og fremmest et farligt sted.

Jeg er helt enig. Den stemning, jeg kan huske, da jeg som barn sad på det lokale bibliotek og på et lærred så den "originale" Star Wars-film (den, der nu har nummer 4), var netop western-universet. Star Wars ér en rum-western, med masser af slitage og spor efter kamp, den mystiske Kraft og de episke kampe mellem godt og ondt.

Er det så lykkedes for den nye instruktør, J.J. Abrams, at fortsætte denne stemning?

Ja, i allerhøjeste grad. At se film nummer 7, "The Force Awakens", er som at se et sammensurium af handlingsmomenter og stemninger fra de oprindelige tre film (fil 4-6).

En ting der klart er med til at bevare stemningen er netop, at filmen foregår væk fra civilisationen. En anden vigtig ting er, at - ligesom i de oprindelige film - så har J.J. Abrams valgt at bruge så meget "ægte" materiale som muligt, altså i stedet for CGI og greenscreen: Det betyder noget særligt, når man i filmen ser Tusindsårsfalken og ved, at den ér der, at den er blevet bygget i fuld størrelse.

Historien fra de gamle film videreføres også rigtig fornemt. Vi møder nogle af de gamle karakterer, i deres alderdom, og vi introduceres på fornemste vis til de nye, som vi skal følge i de kommende to film.

Og jeg må sige, at de nye skuespillere simpelthen bare er velvalgte. De passer eminent i de roller, de har fået, og jeg glæder mig til at følge dem de kommende år. Det er et spændende valg, at det nu er en ung kvinde, der har den absolutte hovedrolle, og hun gør det altså fremragende i filmen.

Vi får også introduceret nye "skurke", dvs. de onde karakterer som er på Kraftens "onde side". Jeg kan ikke afsløre, hvem de er, for så smutter rigtig meget af overraskelsesmomentet, men jeg vil i hvert fald konstatere, at skurkene dels lever op til det meget sort-hvide billede af ondt-ikke ondt fra de gamle film, og dels samtidig også har muligheden for at vende om. Altså, at der - ligesom i Anakin Skywalker (Darth Vader) - stadig ér en gnist af godt, som det er muligt at vende tilbage til.

Noget af det, der i mine øjne fungerer rigtig godt i den nye film – men som nogle formentlig vil mene er for meget "genbrug" – er, at "The Force Awakens" som nævnt minder så utroligt meget om en sammenskrivning af det generelle plot i de oprindelige tre film: Der er en Darth Vader-lignende skurk, der er en ond kejser-lignende figur, der er en ny (og større) Dødsstjerne, der er en person som møder en vildfaren robot som har et vigtigt budskab, osv., osv.

Det fungerer i mine øjne rigtig godt og er en "tryghedsfaktor", og det bruges i filmen som fundament for at videreføre sagaen og introducere, hvad der skal ske i de næste to film.

Star Wars-sagaen og eventyret lever stadig.

Se refleksion om Skæbnetro og Star Wars.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer