Star Trek

Af: Carsten Riis Jensen
Den nye Star Trek film tager os med tilbage til begyndelsen af historien og er rent guf for alle science fiction fans.

Tør jeg mon indlede min anmeldelse her med at fortælle, at jeg er stor fan - ikke af Star Trek - men af Star Wars universet med Luke Skywalker, Darth Vader og alle de andre? Jeg har naturligvis set enkelte afsnit af den tv-serie, som Star Trek først og fremmest består af, men det har altid været Star Wars, der var min favorit.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at oplevelsen af at se denne nye Star Trek film, som tager os med tilbage til begyndelsen, hvor den berømte kaptajn James Kirk bliver født, er rent guf, sikkert både for fans af hele serien, men også for alle os andre, som nyder at se science-fiction film generelt.

Historien begynder ude i rummet, hvor kaptajn George Kirk, James' far, redder sin gravide hustru og 800 andre besætningsmedlemmer, da rumskibet angribes af den ondskabsfulde romulan, Nero. James vokser op uden en far og udvikler sig til lidt af en bølle. Det lykkes ham ikke desto mindre at blive medlem af Stjerneflåde-akademiet, og efter lidt snyd kommer han ombord på det splinternye skib i flåden, USS Enterprise, som vi jo kender fra alle de andre film.

På akademiet og på Enterprise møder han seriens anden helt, vulkan-beboeren Spock. Det venskab, vi kender fra seriens øvrige film, får her sin begyndelse, men dog først efter nogle ordentlige sammenstød og store uenigheder. Og så er der selvfølgelig filmens skurk, Nero, som Stjerneflåden må bekæmpe.

Mange af de klassiske ingredienser er kommet med i filmen i ungdommelige udgaver. Og filmen beviser endnu en gang, hvor meget moderne computergrafik kan gøre for at højne kvaliteten og oplevelsen. Det er stort, og det er meget flot og medrivende. En af de ingredienser, filmen gør stor brug af, er tidsrejser, dvs. rejser i tid som tilmed gør, at man kan risikere at møde både ældre og yngre udgaver af sig selv. Og her skal man holde godt fast, for at holde styr på handlingen, men det gør absolut ingenting, for den overordnede historie er så medrivende og actionfyldt, at man bare er godt underholdt. Flere gange i løbet af filmen tænkte jeg, at man i denne ene film får alle de gode ingredienser fra alle Star Wars-filmene (mine yndlingsfilm), komprimeret ned til to timer.

Det er jo interessant, at hele serien Star Trek tilmed har været underlagt akademisk analyse og er blevet brugt som eksempel på overgangen fra moderne til senmoderne/postmoderne tid. Et eksempel herpå er den berømte intro-monolog, som indleder tv-serien og afslutter den nye film: At Stjerneflådens opgave er at rejse ud, møde nye kulturer og "boldly go where no one has ever been before". I den oprindelige serie, før opdateringen, som fik undertitlen "The Next Generation", lød denne intro anderledes: "boldly go where no man has ever been before". Dette tager nogle forskere som eksempel på, at serien følger den kulturelle udvikling fra at fokusere alene på nogle bestemte (hvide) menneskers søgen efter sandhed til at fokusere på forskellige nationaliteter osv., og at man nu også begynder at interessere sig for det "åndelige", for Gud, fx i den mystiske karakter Q.

Den nye Star Trek film er nummer 11 i rækken, men da den tager os med til historiens begyndelse, burde den egentlig hedde Star Trek Zero. Hvis man er science fiction fan, er filmen en fryd for øjet, og der er smæk for skillingen.

Se også artiklen Trosrejser i tid og rum.

---