St. Vincent

Af: Michael Agerbo Mørch
Hvad der kunne have været en let kvalmende og småsentimental fortælling om et venskab mellem en aldrende surmule og en ung spirrevip udvikler sig i stedet til en fin fortælling om kærlighed, hengivenhed og offervillighed.

HVERDAGENS HELT
I "St. Vincent" ses en veloplagt Bill Murray som titelkarakteren Vincent - en gnavpot, der ikke bryder sig om andre mennesker – og det er i øvrigt gengældt. Han får nye naboer i den nyligt skilte Maggie og hendes søn, Oliver, som pludselig udfordrer hans isolerede verden med spørgsmål, nærvær og interesse. Det går dog langt fra smertefrit, for Maggie er presset økonomisk pga. skilsmissen, og Vietnamveteranen Vincent er det samme pga. sin gravide kæreste, den prostituerede tomhjerne, Daka, spillet af superstjernen Naomi Watts. De økonomiske problemer er på humoristisk vis gentagne gange ved at ødelægge nabofreden.

Filmen rummer et ret festligt karaktervalg, som går glimrende i spænd med hinanden. Karaktererne vinder ikke ved deres kompleksitet, men derimod ved samspillet med hinanden. Det ses fx i Oliver, der egentlig ikke har en særlig interessant rolle. Men fordi Oliver både agerer frihedsprojekt for Maggie (der kæmper for forældremyndigheden) og plageånd for Vincent (der modvilligt og kun mod betaling går som babysitter for Oliver) bliver hans karakter sammensat og facetteret. På den måde er karakterholdet ikke en mosaik af enkeltstående præstationer, men et fint vævet tæppe, hvor de enkelte tråde kompletterer de andre. Godt set af caster, Laura Rosenthal og instruktør og manuskriptforfatter, Theodore Melfi.

Filmens tema er "hverdagens helt" eller – i filmens lidt katolske sprogdragt – helgen. Olivers skoleklasse skal undersøge, hvad og hvem en helt iblandt os ("saint among us") kan være. Oliver, der ikke giver meget for talen om helgener i det hele taget, overvejer muligheden for at tænke Vincent som en helgen. For jo tættere Oliver kommer på Vincent, des mere kompleks og næsten hjertelig bliver han. Ideen er egentlig god. Det handler om at vise, at de fleste mennesker både er interessante og også ganske flinke, når man giver sig tid til at lære dem at kende. Problemet i filmen er så, at deres overvejelse bedøver kritikken af deres totalt uacceptable adfærd. Dvs. alt kan rummes, hvis bare man tænker længe nok.

St. Vincent er en feel good-film i stil med "Pay It Forward" eller Nu eller aldrig. Det handler om at se de små, gode ting ved andre og ved tilværelsen. Det er sympatisk, men det efterlader ikke noget varigt indtryk.

---