Spotlight

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Af: 02
En yderst virkelighedstro film om en avis, der kommer på sporet af katolske præsters misbrug af børn. Filmen har vundet en Oscar for bedste film.

PRÆSTER SOM SEXFORBRYDERE
Avisen Boston Globe har et team, der graver sig ned i én sag ad gangen og prøver at nå helt til bunds. Teamet Spotlight består af fire personer. Selvom en af karakterne måske har mere spilletid end de andre i filmen, er det helt tydeligt et teamwork, så jeg vil ikke fremhæve nogen frem for de andre.

Sagen begynder med nogle tips om en katolsk præsts seksuelle misbrug af børn. Efterhånden som sagen optrevles, viser det sig, at der er tale om virkelig mange præster og dermed også virkelig mange ofre. Det viser sig desuden, at sagerne har været kendt af kirkens ledelse hele vejen igennem. Men altid har man fortiet det, og ofrene er overtalt til ikke at sige noget, fordi det kunne skade kirken. De involverede præster blev aldrig anmeldt, men blot flyttet til et andet sted, hvor de så kunne fortsætte. Alt dette har medierne jo sidenhen udbredt sig meget om, men her er vi tilbage ved et af de første journalistiske gennembrud, der har ført til afdækningen af den verdensomspændende skandale i den katolske kirke.

En film om journalistik
Filmens stærkeste og svageste træk er nok, at den er så autentisk. Man er ikke faldet for fristelsen til at tilføje en dramatik, der ikke var der den gang, det virkelig skete. Man nøjes med den rystende dramatik, der ligger i afsløringen af denne modbydelige forbrydelse af gigantisk omfang. Man følger de mange ret kedelige arbejdsgange i undersøgelserne med vidneafhøringer, slagsmål med domstole om udlevering af forseglede dokumenter osv. Det er ærlig talt lidt tålmodighedskrævende i 128 minutter. Men på den anden side viser det nok virkeligheden. Samtidig er den en hyldest til de hårdtarbejdende journalister, der på deres egen måde er med til at bekæmpe forbrydelser.

En film om kirken
Vi møder ikke kirkens præster og ledere ret meget. Kun nogle korte samtaler med nogle af Spotlights folk. Vi møder til gengæld en del ofre og får lidt indblik i, hvor dybe livsvarige psykiske skader de misbrugte børn får. Og ikke alene psykiske skader: mange af dem tager også skade på troen. For når kirkens hellige mænd kan gøre den slags – hvordan kan man så tro på den kristendom, de prædiker? Det kunne have været interessant at se kirkens ledere blive tvunget til at svare konkret på dette. Men det sker ikke. Og desværre passer det måske ret godt med virkeligheden, hvor kirkens strategi så længe som muligt var hemmeligholdelse og benægtelse.

En film om troen
Alle Spotlights folk kommer til at tale religion og tro i løbet af filmen. Ofte i samtale med andre. Der er mange tankevækkende passager her. Skal man prøve kort at samle op på mulige reaktioner på misbruget og kirkens fortielse af det, har filmen i hvert fald disse: "."g tror stadig på Gud, selv om jeg ikke længere tror på kirken" "Jeg kan slet ikke tro, at præsterne virkelig har gjort det her." "Da kirken gør så meget godt i samfundet, må vi ikke skade den ved at offentliggøre dette." "éet her viser, at kirken er et stort fupnummer." Hvad tilskueren tænker, må jo være op til den enkelte. Det har i hvert fald været en sag, der har rystet verdens største kirkesamfund ganske voldsomt. Både fordi så mange præster gør dette, og at kirken prøver at beskytte dem og lader dem fortsætte, i stedet for at sende dem til politiet. Jeg bed personligt mærke i, at en journalist undervejs citerer en fagperson for at mene, at det tvungne cølibat er kraftigt medvirkende til denne afsporede seksuelle adfærd. Og så kan man jo selv tænke videre på, hvad en kirke gør, når den stilles overfor, at en af dens kompromisløse normer tilsyneladende presser folk ud i forfærdelige forbrydelser.

Man kan også mindes det ofte citerede ældgamle motto for en af de katolske ordener i gamle dage: "Hensigten helliger midlet." Et middel som fortielse og fornægtelse kan altså bruges, hvis det tjener hensigten: at folk bevarer troen på kirken og dens budskab. Men netop dette middel er i høj grad med til at ødelægge målet! At tolerere syndighed og dække over det kan aldrig blive et brugbart redskab for en sand kirke. Vi hører i filmen intet om de reformer, der nu pågår i den katolske kirke. For filmens ærinde er alene at beskrive hændelser, tanker og følelser frem til den store afsløring. Og dette gør den godt og grundigt. Uden at tegne karikaturer af nogen, men også uden at dække noget til. Men forhåbentlig har afsløringerne sat en stopper for disse forfærdelige forhold. Filmen har vundet en Oscar for bedste film.

---