Spionernes bro

Af: Ketty Dahl
Spændende koldkrigsfilm af Spielberg med Tom Hanks i en glansrolle som undervurderet advokat. Spielberg kan stadig sit håndværk uden at glimre.

DEN KOLDE KRIG
Steven Spielberg vil for mig altid være den ukronede konge, når vi taler om filminstruktører ene og alene på grund af hans mesterværk Schindlers liste, som jeg har set mere end 30 gange. Der er kommet mange og også gode film fra hans hånd siden ”Schindlers liste”, men efter min mening ikke nogen, der kommer tilnærmelsesvis i nærheden af den. Når det er sagt er hans nyeste film ”Spionernes bro” en rigtig god og seværdig film.

Filmen er kort sagt den velfortalte historie om menneskelig ordentlighed personificeret i Tom Hanks figur, James Donovan, midt i et betændt politisk magtspil under den kolde krig. Det er også fortællingen om den angst, som den kolde krig udløste, og man skal ikke tage fejl. Den kolde krig var også en krig, selv om atombomberne ikke blev udløst. Det er fortællingen om magtmisbrug på begge sider og om stærke fjendebilleder. Desuden giver filmen en fint tidsbillede, og man genkalder sig, hvilke uhyggelige og totalitære regimer Østtyskland og Sovjet repræsenterede. Især er stemningen i Berlin under opbygningen af Muren alvorsfuldt og skarpt trukket op og et af de steder, der gør mest indtryk i filmen.

Udveksling i Østberlin
I 1957 er den kolde krig på sit højeste. James Donovan er en midaldrende forsvarsadvokat, der bliver beskikket forsvarer for en formodet russisk spion i USA. Da han bliver hyret, lægges der ikke skjul på, at det mere eller mindre drejer sig om en skueproces, - spionen Rudolf Abel er dømt på forhånd, men selv en spion har krav på et forsvar i en retsstat. James Donovan får den tvivlsomme ære at forsvare Abel i en tid, hvor frygten for og hadet til russerne var enorm. Det får store omkostninger for både hans renommé og hans familieliv. Donovan fatter dog en vis sympati for spionen, og det er gensidigt. På trods af en nærmest umulig forsvarsopgave, hvor alle bare venter på at få Abel dømt og henrettet, lykkes det Donovan at undgå dødsstraf for Abel. Han henviser til, at det måske på sigt vil kunne betale sig at bruge ham til udveksling, hvis en amerikansk spion fanges i Sovjetunionen. Hurtigere end han har regnet med, går dette i opfyldelse. En amerikansk pilot, der tager billeder over Sovjet, bliver skudt ned og taget til fange. Donovan får nu opgaven at sætte en udveksling i stand i Østberlin. Først her en time inde i filmen tager historien rigtig fat og får bid. Det viser sig nemlig, at der ud over piloten, som er i russernes varetægt, også er blevet fanget en amerikansk student i Østberlin bag Muren. Donovan insisterer på at få begge med i udvekslingen på trods af CIAs ligegyldighed over for den unge student, som de finder uinteressant i det store spil. Med integritet, mod, handlekraft og en god portion lune går Donovan ind i dette politiske spil og ender ude på spionernes bro til en udveksling, hvis udgang ikke skal røbes her.

De gode og de onde
Filmen bygger på virkelige begivenheder, og Donovan er en virkelig person, hvilket giver fortællingen ekstra kraft. For ham har det enkelte menneske værdi og er ikke bare brikker, man kan spille med eller kassere efter forgodtbefindende. Tom Hanks spiller uforligneligt og er den altoverskyggende karakter i filmen.  I en lidt mindre og dejligt underspillet rolle som spionen Abel ses Mark Rylance, og også hos ham findes sympatiske træk og en ordentlighed, som får betydning til sidst. Filmen er dog i mere end en forstand i sort-hvide nuancer i sin fortælling. F.eks. vises det i krydsklip, at man forhøres under tortur i Sovjetunionen, mens man i USA behandles med respekt i fængslet. Man er ikke i tvivl om, hvem der er den kolde krigs good guys. Det er en flot opsat fortælling uden de store armbevægelser. Enkelte steder lidt langtrukken, andre steder ikke dybdegående nok. Filmen vil fortælle for meget på én gang, men er dog et spændende og intenst portræt af en tid, som allerede er historie, og som ingen ønsker tilbage. Og mest af alt et fint portræt af en mand, der her bliver indbegrebet af integritet, menneskelighed og anstændighed. Spielberg kan stadig sit håndværk.

---