• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

29.01.2010

Spillemand på en tagryg

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
En klassisk, underholdende filmatisering af en meget klassisk musical om evigtgyldige emner.

TIDLØS MUSICAL OM RUSSISKE JØDER
Den russiske Oktoberrevolution i 1917 er undervejs og politiet forårsager massakrer på jøderne i alle større byer. Jøderne i landsbyen Anatev i Ukraine lukker øjnene for, hvad der sker i verden omkring dem. Den fattige, livsglade mælkemand Tevye har problemer nok med, at hans døtre ikke ønsker at blive afsat i arrangerede fornuftsægteskaber.

I indledningsscenen sammenligner Tevye det jødiske folks kamp for at få fodfæste i verden med den balanceakt en violinist skal udføre for at kunne spille stående på en stejl tagryg.

Tevye har korte humoristiske monologer indimellem. Han er godt kendt med Bibelen og citerer den jævnligt. Af og til går han og småsnakker med Gud - han løfter blikket mod himlen, spørger Gud til råds og kommer med forslag om fx, at han kunne blive lidt rigere. "Du skabte mange fattige mennesker, og jeg ved godt, at det ikke er nogen skam at være fattig, men det er heller ingen ære. Men det ville ikke være så skidt, hvis jeg havde bare en lille formue," efterfulgt af sangen "If I Were a Rich Man!"

Tevyes kone Golde er meget opsat på, at de skal følge traditionerne og bestemme ægtefælle for døtrene - og det vil sige en rig mand - ikke fx en fattig skrædder. Men Tevyes faderhjerte kan ikke nænne at tvinge dem. Så indledningssangen "Tradition" får kraftigt modspil undervejs. Forældrenes udkårne til en af pigerne siger først, at han har tilgivet dem, da det alligevel ikke bliver ham, men hans gerninger viser noget andet, da han går amok midt i bryllupsfesten, som han er med til, men ikke som midtpunkt.

En anden datter taber sit hjerte til en fyr, der kommer fra storbyen og kan fortælle noget om revolutionen, der er på vej, og opfordrer dem til at flygte. Men indbyggerne i Anatev vælger at vende det døve øre til og regner med, at der altid vil være fredeligt hos dem.

Der er mange festlige sange, og ved bryllupsfesten er der dans og masser af jiddisch musik. Hverdagstro kan man kalde Tevyes levevis. Det er en hjertevarm, tidløs historie om håb, kærlighed og accept.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer